fredag den 2. maj 2014

Nyt nyt nyt

Bloggen har fået nyt navn og det har den fordi, jeg skal være dedikeret til det jeg skriver... Her på det sidste har jeg gået og leget med idéen om at skrive om det, der gør mig særlig, nemlig HSP eller Hyper Sensitivitet... 

Det er et personlighedstræk og ikke en sygdom, selvom det nogle gange føles sådan.

Måske er der andre der ude? Som synes det er lidt svært eller som kan genkende sig selv i mig og det jeg skriver? Måske kan det direkte hjælpe andre som mig? 

Det ville være lækkert!

Grunden til, at det nu hedder FUCK sensitiviteten, er fordi det ikke altid er en dans på roser at være anderledes og fordi jeg endnu ikke føler jeg har fundet mig til rette med dette personlighedstræk. Derfor synes jeg nogle gange det er fucked. 

Jeg vil også lægge artikler op og kommentere dem og dele, hvis der kommer arrangementer eller foredrag for HSP'er. 

Hvis man nu ikke ved hvad HSP er og tror man er det eller bare gerne vil vide mere om det, så kan I læse om det under "Hvad er HSP?". På siden står også et link til den officielle side om det, hvor tingene er lidt bedre beskrevet. 

Udover det, kan I læse om mig, sådan generelt, men også i forhold til HSP. I kan også læse om mine dyr, som hjælper mig igennem livet. (: 

Men det må være nok for nu ;) I kan jo skrive til mig, hvis det er. 

Knus! 

torsdag den 27. marts 2014

Jeg prøver noget nyt nu...

... jeg prøver at holde humøret oppe...!

Det virker nok lidt underligt.. Men problemet er, at jeg altid ser ALTING negativt.... eller som jeg kalder det; realistisk! ;) 

Det gør, at jeg ikke rigtig kan slappe af og stresser meget op og bliver i dårligt humør. Det går selvfølgelig udover Jakob, hvilket ikke er fair. Udover det, så har jeg også en tildens til at gå og vente på, at Jakob skal gøre alt muligt. Men det gør han ikke og så bliver jeg sur. 

Men nu prøver jeg noget nyt:
- Jeg forsøger af bevare en positiv indstilling til tingene
- Jeg prøver at være mere glad og smile og gøre gode ting
- Jeg prøver at være så kærlig overfor Jakob, som jeg ønsker han skal være overfor mig

Nogle ting jeg til dagligt har rigtig svært ved, fordi jeg hurtigt blir stresset... 

Men nu prøver vi ;) 

Så ser vi! 

søndag den 16. februar 2014

Vinterferie og fødselsdag...

Nå, så er vi skisme noget halvvejs gennem februar :D 

Vi fejrede Jakobs fødselsdag igår <3 Med min familie, det var super hyggeligt! 
Han fik en "kaffeportal" :D En Dolce Gusto kaffemaskine til de der kapsler ;) Sådan en havde han virkelg ønsket sig og han blev også super glad for den! 

I dag er han med drengene i Bella Centeret til LEGO World ;) Senere kommer hans forældre, bror og farmor. Det skal nok også blive hyggeligt (: 


Nøj! Det har været en stressende vinterferie!
Den fredag hvor jeg fik ferie, fik jeg et brev fra skolen om, at jeg havde for meget fravær på mit e-learning historie hold. -.-' Så inden 8 dage skulle jeg lave mine manglede opgaver. Dvs. jeg havde til fredag til at lave dem.. og jeg som ellers troede jeg skulle holde ferie og arbejde lidt. Men nææh nej...! Ingen arbejde og ingen ferie til mig!

Men heldigvis har min matematiklære ferie mandag og onsdag i næste uge, så skal ikke i skole før fredag, hvor jeg så har bestemt mig for at holde fri ;) (Skal have en ferie, for at komme mig ovenpå min ferie)
Så tager jeg på arbejde de første tre dage og tjener nogle penge, inden det bliver den 20. ;) Så kommer de nemlig med i den her lønperiode :D 

Nå, nu vil jeg gå ud og fodre hestene :D 

mandag den 27. januar 2014

Sne...?

Undskyld! Jeg ved godt, jeg ikke har fået skrevet ret meget siden vi er flyttet. Selvom det nu var meningen...
Men har simpelthen haft SÅ travlt synes jeg :/ 

Nå, men er der også kommet sne hos Jer?

Det er der her og det har resulteret i, at min søde kæreste han køre og salter og rydder sne i døgndrift. -.-' 

Vi skulle op og gøre det gamle hus rent igår og derefter op og spise hos min mormor og morfar. Men på vej op til dem, bliver Jakob ringet op af sin chefs bror. (Hans chef er på ferie, så Jakob skal passe alle hans dyr og al saltningen og snerydningen).
Sneen i Ringsted, hvor de rydder, blev åbenbart liggende og den skulle fjernes nu.
Så han måtte køre mig op til min mormor og morfar og så måtte han køre ned og få gang i snerydderen og salteren. Ingen vidste hvornår han blev færdig.
Men han kom op og hentede mig ved en 9-tiden og fik lidt mad (: 

Han skulle så køre igen klokken 3 i nat og fik ikke mere end 3 timers søvn. Han kom hjem klokken 7 i morges og skulle sove, men chefens bror ringede og folk blev ved med at skrive. Så det blev ikke til ret meget.
Klokken 9 blev han kaldt ud igen og jeg har ikke set ham siden .. -.-' 

Aaargh! 

Det er fint at han tjener penge på den måde og det er rigtig rart. Men jeg er bekymret når ikke får noget at spise og ikke får sovet. Og dem som vil have han skal køre i døgndrift er røvligeglade med ham! 

Har ringet et par gange og sagt, at han skulle komme hjem og sove og spise, men det sker intet... Og jeg ved bare der sker noget grimt, hvis han ikke får sovet og spist!

Men hvad helvede skal man gøre?!

søndag den 12. januar 2014

Flytning = TOTAL NICE!

Så kom dagen!

Vi fik endelig flyttet ned til vores nye hus! 
Med hjælp fra mine forældre og Jakobs gode venner med store biler og store trailere ;) 

Det lykkedes os at flytte al indmad i huset + hest på én gang. :D 

Og nøj hvor er her lækkert! :D 

Her er lidt koldt, da det hele skal varmes op med brændeovn, men den skal bare lige have varmet det hele op her over de næste dage og så køre det ;) Det er ellers lækkert med sådan en brændeovn man kan stikke røven ind i når man fryser ;) 

Men der er bare SÅ mange ting der er fantastisk her nede! :D 

Nå, men jeg må hellere smutte, en af tingene er nemlig at hesten står lige 20 meter fra mig ;) Så de skal jeg lige ud og putte i seng ;) 

God søndag alle sammen! <3

torsdag den 9. januar 2014

Total glædelse!!!

Så kom vi næsten igennem den først del af januar. 

Mandag i denne uge bød på opstart på det nye job! Hos SEAS (:
Det var super spændende! 

Et rigtig lækkert sted at være og med super søde medarbejder og chefer! :D
- Hvilket jeg jo på INGEN måde er vant til! 

Men det gik godt, selvom der er super mange svære ting at huske på!
Jeg skal stå for at slette kunder i systemerne, når nogle opsiger deres abbonnement hos os. Det skal igennem en hel masse systemer, så det tager noget tid ;) 

Var der så både mandag og tirsdag og skal så på arbejde igen mandag i næste uge (:
I dag har jeg så været til eksamen, den sidste i denne omgang!
Det gik udemærket, fik 7 (: Var oppe i mit eksamensprojekt, jeg skrev tilbage i November. 

Så status er, at jeg har fået 10 i mundtlig matematik, 10 i fysik, 10 i kemi og 7 i EP. Muligvis har jeg fået 12 i skriftlig matematik :D Det ville jo ikke gøre noget ;) 

Så jeg er godt tilfreds med resultatet :D 


I morgen starter jeg så i skole. Skal heldigvis kun have et fag jeg skal møde op til, nemlig matematik på B niveau. (: Historie fortsætter fra sidste år, på e-learning og så starter geografi på e-learning på mandag. (: 


Og ved I hvad?! 

JEG FLYTTER PÅ SØNDAG! :D 

På søndag flytter jeg og kæresten til Stenlille i vores lille nye hus! :D Nøj hvor jeg glæder mig!!
Kan slet ikke beskrive det! :D 

Nu skal vi bare lige have styr på de sidste ting her de næste dage og så er vi bare SÅ klar til at flytte! :D 


søndag den 5. januar 2014

Lidt forsinket...!

I må virkelig undskylde, at jeg ikke har skrevet!
Men I begriber ikke hvor mange ting der har været på det sidste! -.-'

Vores lånebil (fordi vores egen ingen kobling har) gik i stykker på vej til Lolland nytårsaften. Gearerne fungede lige pludselig ikke, da vi nåede Skelby lidt udenfor Næstved. Så der holdt vi så, i vejkanten... -.-' Heldigvis kom en af drengene nede fra Lolland af og hentede os. 
Men jeg var rasende! Jeg kunne slet ikke overskue situationen! 
Men tænkt hvad gode venner og lidt sprut kan gøre ;) Tænkte ikke ret meget på det hele nytårsaften. 
Og vi havde en skide god aften altså! Det var så hyggeligt! :D

Men da jeg vågnede op dagen efter, ramte sandheden jo.. Vi skulle finde ud af hvordan vi kom hjem fra Lolland og fik bilen flyttet. Heldigvis har Jakobs venner altid nogle idéer. Kender simpelthen ikke nogle som dem, som bare disker op med den ene mulighed efter den anden! Det er så fantastisk!
Med lidt hjælp fra store biler og søde mødre, fik vi bakset bilen til ud til af Jakobs venner med en strop. Bare indtil vi fik fundet en trailer den kunne stå på. Derefter blev vi kørt hjem af samme ven! Hvor var det altså skønt! (:
Og hvor var jeg glad for, at vi havde ordnet min hest dagen før og sørget for alt det den skulle have, så vi ikke skulle der ud da vi kom hjem!

Men så var næste problem jo så, at vi sådan set ikke lige havde nogen bil. Jakob skal starte på arbejde i morgen og det bliver en smule svært med bus.
Vi fik peugeot til at lave et tilbud på at få den gamle bil lavet og det var ganske udemærket, men hvor skaffer man lige 8000,- henne?
Banken ville ikke låne os penge til at lave den, men hellere til at købe en ny bil. (Som vi stærkt overvejer stadig.) Men under alle omstændigheder, skal vi jo stadig have en bil at køre i nu her, så peugeoten skulle jo laves.
Så det var igang med at opkræve penge hos diverse mennesker. Det gav 5000,- og så låner Jakob resten af mig (: 

Så langt så godt! 

Og havde jo også lige en kemieksamen her den 2. januar, som lige skulle overståes. Jeg var den 3. der skulle op. Den første dumpede og den anden bestod kun lige... og mine forventninger var lave, for jeg var ligeglad med den eksamen, den betød intet!
Jeg trak også noget jeg slet ikke havde forberedt mig på. Så på mine 24 minutters forberedelse skulle det gå stærkt.
Men jeg synes det gik helt af H til! Min lære skulle hjælpe mig igennem alting og jeg fattede ikke en bjælde af hvad hun sagde og mange af tingene kunne jeg slet ikke svare på. Så jeg var sikker på jeg dumpede, men det var okay med mig! 
Men det gjorde jeg ikke! 

Jeg fik fandme 10!!! ???
WHAT?! Jeg fattede ikke en meter! Men var da skide glad, for har så senere fået at vide, at over halvdelen af klassen er dumpet -.-' 

Jeg fik endda højere karakter end ham der ellers er ret klog i klassen :D Woop Woop! 


Vi er efterhånden også ved at have pakket hele huset ned.. 
Vi skal jo flytte om en uge!! :D
Håber jeg.. hvis alt går efter planen.. ! 


Nå, men jeg håber I alle kom godt ind i det nye år, med alle fingre i behold! (: