Ja... hvad har en hund med HSP at gøre?
Det skal jeg sige jer!
Jeg elsker min og kærestens lille nye hundehvalp, men for satan hvor det smadre min verden!
Alle mine rutiner og alt hvad jeg har brug for (rene gulve, ingen rod osv.) er helt vendt på hovedet.
Desuden er det svært for mig at holde følelser tilbage, hvilket man jo skal når man har hund, fordi den ikke må få skældud, for noget du ikke har set den gøre. Det vil sige, at hvis den har skidt på gulvet eller væltet tørrestativet mens den var alene hjemme, så må den ikke få skældud når du kommer jeg hjem, hvilket er helt fair. Men jeg kan se på ham, at han ved jeg er sur. For jeg er SYGT dårligt til at skjule det! Jeg skælder ham ikke ud, men jeg bliver jo irriteret og det ved jeg han kan mærke.
Jeg får også mega dårlig samvittighed overfor mine katte, fordi de ikke rigtig tør komme så meget frem når hunden er her. En eller anden dag vænner de sig til hinanden, men lige nu, bor kattene ikke længere i sengen og de sover mest på badeværelset.
Og jeg hader det!
For de er jo mine guldklumper... Jeg ved ikke om de tænker sådan og er sur på mig. Men jeg kan mærke, at når jeg så er ude på badeværelset, er Heylo helt oppe på mig nærmest. Jeg må slet ikke gå.
Hun er totalt understimuleret og jeg kan ikke li det :/
Og jeg hader det!
For de er jo mine guldklumper... Jeg ved ikke om de tænker sådan og er sur på mig. Men jeg kan mærke, at når jeg så er ude på badeværelset, er Heylo helt oppe på mig nærmest. Jeg må slet ikke gå.
Hun er totalt understimuleret og jeg kan ikke li det :/
Men hvad skal jeg gøre? Hunden kræver bare mere af mig!
Heldigvis er hesten taget på "ferie" i en måneds tid, så hende skal jeg ikke have dårlig samvittighed overfor...
Desuden tager det hårdt på mit og Jakobs forhold... Han er SÅ glad for den lille hundehvalp, at jeg føler han glemmer mig.
Jeg føler mig totalt idiotisk over at skulle "kæmpe" om hans opmærksomhed mod en hundehvalp?!
Jeg føler mig totalt idiotisk over at skulle "kæmpe" om hans opmærksomhed mod en hundehvalp?!
Jeg mener... jeg er hans kæreste og jeg har ikke noget at være bange for, men alligevel føler jeg mig "truet"?
Det gør mig sur og irriteret, at jeg har det sådan, men jeg ved også, at jeg ikke kan lave om på det, at det er sådan her jeg har det...
Men jeg håber det går over.. Heldigvis taler Jakob og jeg om det og han forstår mig. Det er virkelig vigtigt med en sød og forstående kæreste, når man ikke forstår sig selv..
Andre med søde og forstående kærester eller ægtefæller? (:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar