Denne side er til ære for jer, mine kære læsere... så I har mulighed for at lære mig lidt bedre at kende (:
Mit fulde navn er Katrine Gobert Jørgensen. Den 5. august 1992, blev jeg født på Rigshospitalet, 3 uger for tidligt. Jeg var en lille splejs og havde det ikke alt for godt, da jeg skulle have skiftet blod. Så jeg tilbragte en lille uges tid i en kuvøse, uden min mor. :/
Det har gjort, at jeg den dag i dag, har et KÆMPE behov for min mor! Hun er den bedste i verden og jeg ville aldrig kunne leve uden hende ;) <3
Jeg er vokset op i Nykøbing sj, hvor min mors familie også selv er vokset op og bor. Min far er fra KBH, men flyttede til Nykøbing, som ung, for at være sammen med min mor. Hele min fars familie bor inde i KBH.
Jeg er vokset op som enebarn og har, så vidt jeg ved, aldrig manglet noget. (:
Jeg er vokset op med dyr omkring mig hele livet. Før jeg blev født, fik mine forældre en gravhund, som var hos os i 15 år, til jeg var 13. Ind i mellem har jeg haft marsvin og sibiriske dværghamstre. Fik også min første hest, da jeg blev 14...
Da jeg var 12, blev mine forældre skilt... Det sker jo, og selvom jeg var meget ked af det, så har jeg det fint med det, den dag i dag. (:
Min mor havde fundet sig en ny mand og ham er jeg rigtig glad for. Hans familie er også helt fantastisk. Min mor og min stedfar fik en lille pige sammen, som er min lillesøster, Lærke. Hun er fra 2005. (:
Jeg elsker hende, men vi har ikke et decideret godt søskendeforhold (: Vi er opdraget som 2 enebørn.
Min far forblev single i et par år og det var nogle dejlige år, for jeg havde ham helt for mig selv (: Det var nu meget rart. Efter vores første hund blev aflivet, fik vi en skøn hankat, mig og min far.
Efter et par år, fandt min far en kæreste, som havde en søn på 8. (: Så jeg fik mig lige en bonuslillebror, hvilket nu er helt okay. ;)
De flyttede sammen i deres nybyggede hus og efterhånden så jeg ikke min far ret meget.... Vi gled ligesom fra hinanden af flere årsager. Vi ser hinanden en gang i mellem, men vi overrender bestemt ikke hinanden!
Jeg afsluttede 10. klasse på min folkeskole i 2009, hvorefter jeg startede på Landbrugsskolen på Ledreborg Alle i Roskilde. Der tog jeg grundforløbet som dyrepasser/landmand, men kom aldrig videre pga. mangel på lærepladser.
Trods det, var det de bedste 20 uger i mit liv!
Jeg fik SÅ mange nye venskaber og jeg oplevede de fedeste ting!
Folk der har været på efterskole vil forstå mig ;)
August 2010 startede jeg som hestepasser på Stutteri Birkegården på Djursland. Jeg havde haft min skønne hest med på Landsbrugsskolen og den skulle selvfølgelig også med til Jylland. Stutteri Birkegården er et stort islænderstutteri.
Det var et drømmejob og jeg elskede det....
Men pga. stress måtte jeg holde op derovre.
Tiden efter jeg kom hjem, var rigtig svær! Jeg havde det rigtig skidt!.
Jeg startede på VUC i Holbæk og tog pædagogpakken, for planen var, at jeg skulle læse til pædagog i Roskilde.
I 2012 startede jeg så på pædagoguddannelsen i Roskilde, men stoppede efter kun et år, da jeg ikke kunne holde skolen ud.
Så nu er jeg tilbage på VUC for at tage de resterende fag, så jeg kan få en fuld HF og læse til Jordbrugsteknolog i Slagelse (:
Naturen og dyrene er altså bare det der trækker mest.. :D
Da jeg kom hjem fra Jylland, magtede jeg desværre ikke længere min skønne islænder og jeg måtte sælge hende, efter 6 år... Det var hårdt, men hun blev solgt til en midaldrende dame, der virkelig ville give hende et godt hjem. Heldigvis var det også tæt på mig, så jeg kunne holde øje med hende (:
Men efter jeg startede på pædagoguddannelsen, mødte jeg en pige i min klasse, der havde islændere og jeg kunne mærke at lysten til at ride kom igen.
Hendes mor havde så tilfældigvis den her skønne brogede hoppe til salg.
I efteråret 2012 blev hun min og det skal hun altid være! (:
I foråret 2012 flyttede jeg hjemmefra i min egen lejlighed.. Den skønneste og flotteste lejlighed på 76 m2.
Men efter et endt forhold og anskaffelse af hest, måtte jeg desværre flytte ud af den. (Jeg nåede kun at bo der i et år)
I stedet flyttede jeg sammen med min veninde i et hus på 110 m2, tæt på vores fælles opstaldingssted til hestene.
Kort tid inden indflytningen, kom der en ny kæreste, som efter kun nogle få måneder også flyttede til ind i vores hus. Vi er nu forlovede <3
Nu er huset opsagt og min veninde er flyttet ned til sin kæreste, mens mig og min forlovede har fået lejet et skønt hus nede ved Stenlille. Et sted på landet, hvor hesten også kan stå. (:
Det er fantastisk!
MIN HSP:
Jeg har nok altid vidst, at jeg var "anderledes" end andre. Jeg kan huske, da jeg gik i folkeskole, der havde jeg en veninde, hvis forældre altid skændtes og det var jeg slet ikke vant til hjemmefra. Når jeg kom hjem der fra, var jeg altid grædefærdig og jeg kan huske, at jeg synes det var MEGET underligt jeg tog det sådan. Men det gjorde jeg altid og jeg gjorde det HVER gang.
Ellers er det kun småting jeg husker fra min barndom omkring min HSP. F.eks. kan jeg huske, at jeg nogle gange kunne hyle af grin og pludselig bare begynde at græde, fordi det hele blev for meget. Jeg anede ikke hvorfor.
Desuden kan jeg huske, at jeg altid valgte andre før mig selv. Det var altid vigtigst hvordan andre havde det og at de ikke var kede af det. Ligesom, at jeg altid blev påpeget som den person der altid trøstede andre og var god til det.
Da jeg kom hjem fra et ophold, forbindelse med et arbejde, i Jylland på et islænder stutteri, blev jeg gjort opmærksom på HSP af min mor.
Jeg var gået ned med stress derovre og var "stukker" af... Jeg havde haft det rigtig svært derovre og var virkelig blevet udfordret på alle måder. Min mor præsenterede mig på sensitiv.dk, hvor jeg tog en test, som jo nærmest beskrev mig fuldstændig perfekt.
Pludselig blev jeg opmærksom på, at der intet var galt med mig, jeg havde bare et mere følsomt nervesystem end andre og det hele gav pludselig mening.
Jeg prøver stadig at leve med det og finde ud af hvordan jeg lever med det. For jeg synes virkelig det er svært! Det giver mig rigtig mange udfordringer i hverdagen. Specielt i mit forhold til min kæreste, som er direkte modsat af mig.
Et sted hvor jeg opdagede, at det var en kæmpe fordel, var da jeg var i praktik i en børnehave. Jeg kunne med det samme fornemme stemningen i børnehaven og blandt børnene og det hjalp mig meget. På den måde blev der, i den periode jeg var der, taget mere hånd om de børn, der havde mest brug for det, fordi jeg kunne udpege dem ret nemt.
Læs om HPS på Sensitiv.Dk og under "Hvad er HSP" på min blog her.
Mit fulde navn er Katrine Gobert Jørgensen. Den 5. august 1992, blev jeg født på Rigshospitalet, 3 uger for tidligt. Jeg var en lille splejs og havde det ikke alt for godt, da jeg skulle have skiftet blod. Så jeg tilbragte en lille uges tid i en kuvøse, uden min mor. :/
Det har gjort, at jeg den dag i dag, har et KÆMPE behov for min mor! Hun er den bedste i verden og jeg ville aldrig kunne leve uden hende ;) <3
Jeg er vokset op i Nykøbing sj, hvor min mors familie også selv er vokset op og bor. Min far er fra KBH, men flyttede til Nykøbing, som ung, for at være sammen med min mor. Hele min fars familie bor inde i KBH.
Jeg er vokset op som enebarn og har, så vidt jeg ved, aldrig manglet noget. (:
Jeg er vokset op med dyr omkring mig hele livet. Før jeg blev født, fik mine forældre en gravhund, som var hos os i 15 år, til jeg var 13. Ind i mellem har jeg haft marsvin og sibiriske dværghamstre. Fik også min første hest, da jeg blev 14...
Da jeg var 12, blev mine forældre skilt... Det sker jo, og selvom jeg var meget ked af det, så har jeg det fint med det, den dag i dag. (:
Min mor havde fundet sig en ny mand og ham er jeg rigtig glad for. Hans familie er også helt fantastisk. Min mor og min stedfar fik en lille pige sammen, som er min lillesøster, Lærke. Hun er fra 2005. (:
Jeg elsker hende, men vi har ikke et decideret godt søskendeforhold (: Vi er opdraget som 2 enebørn.
Min far forblev single i et par år og det var nogle dejlige år, for jeg havde ham helt for mig selv (: Det var nu meget rart. Efter vores første hund blev aflivet, fik vi en skøn hankat, mig og min far.
Efter et par år, fandt min far en kæreste, som havde en søn på 8. (: Så jeg fik mig lige en bonuslillebror, hvilket nu er helt okay. ;)
De flyttede sammen i deres nybyggede hus og efterhånden så jeg ikke min far ret meget.... Vi gled ligesom fra hinanden af flere årsager. Vi ser hinanden en gang i mellem, men vi overrender bestemt ikke hinanden!
Jeg afsluttede 10. klasse på min folkeskole i 2009, hvorefter jeg startede på Landbrugsskolen på Ledreborg Alle i Roskilde. Der tog jeg grundforløbet som dyrepasser/landmand, men kom aldrig videre pga. mangel på lærepladser.
Trods det, var det de bedste 20 uger i mit liv!
Jeg fik SÅ mange nye venskaber og jeg oplevede de fedeste ting!
Folk der har været på efterskole vil forstå mig ;)
August 2010 startede jeg som hestepasser på Stutteri Birkegården på Djursland. Jeg havde haft min skønne hest med på Landsbrugsskolen og den skulle selvfølgelig også med til Jylland. Stutteri Birkegården er et stort islænderstutteri.
Det var et drømmejob og jeg elskede det....
Men pga. stress måtte jeg holde op derovre.
Tiden efter jeg kom hjem, var rigtig svær! Jeg havde det rigtig skidt!.
Jeg startede på VUC i Holbæk og tog pædagogpakken, for planen var, at jeg skulle læse til pædagog i Roskilde.
I 2012 startede jeg så på pædagoguddannelsen i Roskilde, men stoppede efter kun et år, da jeg ikke kunne holde skolen ud.
Så nu er jeg tilbage på VUC for at tage de resterende fag, så jeg kan få en fuld HF og læse til Jordbrugsteknolog i Slagelse (:
Naturen og dyrene er altså bare det der trækker mest.. :D
Da jeg kom hjem fra Jylland, magtede jeg desværre ikke længere min skønne islænder og jeg måtte sælge hende, efter 6 år... Det var hårdt, men hun blev solgt til en midaldrende dame, der virkelig ville give hende et godt hjem. Heldigvis var det også tæt på mig, så jeg kunne holde øje med hende (:
Men efter jeg startede på pædagoguddannelsen, mødte jeg en pige i min klasse, der havde islændere og jeg kunne mærke at lysten til at ride kom igen.
Hendes mor havde så tilfældigvis den her skønne brogede hoppe til salg.
I efteråret 2012 blev hun min og det skal hun altid være! (:
I foråret 2012 flyttede jeg hjemmefra i min egen lejlighed.. Den skønneste og flotteste lejlighed på 76 m2.
Men efter et endt forhold og anskaffelse af hest, måtte jeg desværre flytte ud af den. (Jeg nåede kun at bo der i et år)
I stedet flyttede jeg sammen med min veninde i et hus på 110 m2, tæt på vores fælles opstaldingssted til hestene.
Kort tid inden indflytningen, kom der en ny kæreste, som efter kun nogle få måneder også flyttede til ind i vores hus. Vi er nu forlovede <3
Nu er huset opsagt og min veninde er flyttet ned til sin kæreste, mens mig og min forlovede har fået lejet et skønt hus nede ved Stenlille. Et sted på landet, hvor hesten også kan stå. (:
Det er fantastisk!
MIN HSP:
Jeg har nok altid vidst, at jeg var "anderledes" end andre. Jeg kan huske, da jeg gik i folkeskole, der havde jeg en veninde, hvis forældre altid skændtes og det var jeg slet ikke vant til hjemmefra. Når jeg kom hjem der fra, var jeg altid grædefærdig og jeg kan huske, at jeg synes det var MEGET underligt jeg tog det sådan. Men det gjorde jeg altid og jeg gjorde det HVER gang.
Ellers er det kun småting jeg husker fra min barndom omkring min HSP. F.eks. kan jeg huske, at jeg nogle gange kunne hyle af grin og pludselig bare begynde at græde, fordi det hele blev for meget. Jeg anede ikke hvorfor.
Desuden kan jeg huske, at jeg altid valgte andre før mig selv. Det var altid vigtigst hvordan andre havde det og at de ikke var kede af det. Ligesom, at jeg altid blev påpeget som den person der altid trøstede andre og var god til det.
Da jeg kom hjem fra et ophold, forbindelse med et arbejde, i Jylland på et islænder stutteri, blev jeg gjort opmærksom på HSP af min mor.
Jeg var gået ned med stress derovre og var "stukker" af... Jeg havde haft det rigtig svært derovre og var virkelig blevet udfordret på alle måder. Min mor præsenterede mig på sensitiv.dk, hvor jeg tog en test, som jo nærmest beskrev mig fuldstændig perfekt.
Pludselig blev jeg opmærksom på, at der intet var galt med mig, jeg havde bare et mere følsomt nervesystem end andre og det hele gav pludselig mening.
Jeg prøver stadig at leve med det og finde ud af hvordan jeg lever med det. For jeg synes virkelig det er svært! Det giver mig rigtig mange udfordringer i hverdagen. Specielt i mit forhold til min kæreste, som er direkte modsat af mig.
Et sted hvor jeg opdagede, at det var en kæmpe fordel, var da jeg var i praktik i en børnehave. Jeg kunne med det samme fornemme stemningen i børnehaven og blandt børnene og det hjalp mig meget. På den måde blev der, i den periode jeg var der, taget mere hånd om de børn, der havde mest brug for det, fordi jeg kunne udpege dem ret nemt.
Læs om HPS på Sensitiv.Dk og under "Hvad er HSP" på min blog her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar