Hunden


Denne side er til min og kærestens skønne hund, Diesel. 


Diesel er født den 6. februar 2014 hos Kenneth og Alice. Her voksede han op sammen med sine 7 skønne søskende, sin far, sin mor og sine to tanter. 

Diesel er en blanding. Hans far, Charco, er en lækker gul labrador med jordens skønneste sind. Meget rolig og virkelig kær!
Hans mor er, Diaz, er en staffordshire bullterrier/old english bulldog. Diesel og hans søskende er hendes første kuld og hun var en rigtig god mor. Meget overbeskyttende i starten. Hvilket også gjorde, at vi faktisk næsten ikke måtte se hvalpene. Men hun fandt hurtigt ud af, at det var okay. Og derefter fik vi også lov til at se, hvilken dejlig hund hun var. (: 

Diesel var i lang tid den største i kuldet, men er blev ret hurtigt overhalet af hans bror Marley, der nu er den største i kuldet.
Alle hvalpene er sorte og nogle af dem har hvide aftegn. Diesel har hvide tær på alle poterne, en blis og en hvid halespids, ligesom hans mor. 

Diesel har sin fars lange ben og store ører, men sin mors farve. Han har en bred, mellemlang snude med stort kæbeparti... eller... det får han ;) 

Vi tror han bliver en god blanding af sin mor og far. Men at han bliver en stor hund på omkring 30-40 kg. 

Nå, men Diesel er en god dreng. Han er lærenem og kan allerede sit, vente med at spise til jeg giver ham lov (og der er labrador i ham!). Han kan efterhånden også gå uden snor, faktisk er han bedre til det end at gå i snor.
Han kan NÆSTEN dække og han kan stort set også forstå når vi beder ham gå over i kurven når vi spiser ;) 

Diesel er lidt af en underlig en. Han er meget tryghedssøgende og vil meget gerne have meget menneske kontakt. Han springer direkte op i skødet på fremmede folk og kaster sin kærlighed på dem.
Men udover det, så er han også ret modig, så snart han opdager tingene ikke er farlige.
Han var bange for hestene til at starte med, men da han opdagede Sif ikke gjorde noget, begyndte han at rende rundt mellem hendes ben og bide hende i halen og i mulen. 

Han er lidt tvetydig ;) 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar