Maaaaange ting...

Jeg er blevet i tvivl?! Sådan rigtig godt og grundigt... 

Vil jeg i virkeligheden det her med at læse til pædagog? Jeg synes SERIØST der er SÅ mange ting der skal ordnes i løbet af de år jeg skal gå der... 

Vi har slet ikke tid til et liv ved siden af og det har jeg det lidt svært med. Kan ikke så godt li' det med at hele min verden skal dreje sig om skolen? 

Jeg vil gerne indrømme, at efter vi har startet nyt forløb her i denne uge, så har jeg endnu ikke læst en lektie, da jeg simpelthen ikke kan magte at læse 128 sider... Så en fra min klasse havde skrevet på facebook, at hun havde brugt 10 timer på at læse. 

10 TIMER!?

Jesus f*cking christ altså! Det er jo lang tid? Det gider jeg simpelthen ikke! Og jeg ved godt at en professions bachelor slet ikke er det samme som folkeskolen og VUC... Nej, det er jeg klar over. Men der må da være en grænse? 

Jeg vil gerne være pædagog. Altså ikke børnehavepædagog, med ridepædagog. Vil gerne kombinere det at hjælpe unge med hestene. Men jeg synes bare det er så kedeligt det med små børn? Og jeg glæder mig bare til at være færdig og komme ud i livet... Jeg gider helt ærligt ikke gå mere i skole! Og jeg har 3½ år endnu -.-' 

Aaaargh! Og så havde jeg lige troet, at jeg kun skulle være i skole til 11.05 igår, fordi skemaet er SUPER dårligt lavet. Så havde planlagt ting jeg skulle nå når jeg kom hjem og kun taget mad med til den bestemte tid. Men næææh nej... 14.45 havde vi fri. Tak for l*rt! 

Iiih! Så informer da ordentligt altså! 

Udover det, så havde vi en eller anden inkompetent lære, der ikke kendte tiderne. Så efter 11.05 fortsatte hun bare.Da vi så fortalte vi havde frokost pause til 12.10, så sagde hun bare "Nå? jamen i skal altså lige høre det her om børnekultur. Det tager kun 10 min." Og inden vi så os om, havde hun taget en halv time af vores frokost, som vi jo så ikke får igen i den anden ende -.-' 

Og skal man i kantinen, skal man mindst stå i kø i en halv time. Så det giver jo ikke ret meget tid til at spise i...? Jeg havde en RIGTIG dårlig dag i går... 

Men, i dag er den helt okay! (: 

Var godt nok meget træt i morges, og til vores årgangsoplæg (r*v til sæde-undervisning), havde jeg meget svært ved at holde øjnene åbne :/ 

Men heldigvis kunne jeg få lov til at køre hjem, da kæresten kom med bilen til Roskilde i forbindelse med, at han skulle på arbejde i Køge. Så han er ikke hjemme :/ 

Og så kom jeg skisme også lige til træning! :D Jubii! Men synes nærmest kun det er blevet hårdere? Har efterhånden gået der noget tid, 2 gange om ugen. Men der sker jo ikke noget? Mine knæ og ben og arme gør bare mere ondt. Mine mavemuskler er blevet bedre heldigvis! :D 

Er måske bange for at det er sygdommene der er ved at indhente mig :/ (Fibromyalgi og gigt)

Men vil snakke lidt med min mor om det her på søndag tror jeg (: 

Uuuh! Og så har jeg også fået bestilt sterilation (kan ikke stave til det) af missekatten (: Avleren skrev her den anden dag og sagde at mit gavekort udløb her den 1. december. Så Katrine fik lige lidt travlt her ! :D Men nu er det klaret. Den 22. november! 

Nu mangler jeg bare at sende mig selv til lægen -.-' Kan ikke tage mig sammen! Har fået ny læge efter jeg er flyttet hjemmefra, og det er lidt svært for mig at tage der hen, selvom det er nødvendigt :/ 

Må jo hellere få den der HPV vaccine når den nu er gratis og så må jeg også hellere få styr på mit stofskifte ;) 

Og i morgen skal jeg så til riderundervisning på Siffe for første gang! :D Jeg glæder mig SÅ meget! Håber på nogle billeder, så I kan se os! (: 

Og så håber jeg, at Carina (min underviser fra Stald Troldebo i Fårevejle) kan få noget godt ud af os! :D 

Ved der har været mange ting i dag, men nåede det jo ikke igår, så det måtte jo blive i dag ;) Men lige en sidste ting :
Har prøvet at centrere teksten. Hvad synes i om det? (: 

xoxo Katty (:

Kender I det...

... når man bare føler sådan en helt særlig connection til et andet væsen? 

Hvor dumt det end lyder, så følte jeg et kald, da jeg så min hest, Silkisif første gang. Hun kaldte på mig! Hun havde helt klart brug for mig. 

Jeg kom til at tænke på, da jeg var med Lisa i Jylland og hente Seyla, at jeg havde glædet mig helt vildt til at tage ud og kigge på hest og vælge og vrage i mellem dem alle. 

Men sådan blev det ikke og det var jeg egentlig lidt ærgerlig over. 

Men jeg fik jo noget andet? Min hest valgte mig! Det følte jeg virkelig! 

Jeg havde slet ikke planlagt at skulle have hest på det her tidspunkt, men Sif stod der på folden og kiggede på mig og jeg vidste bare, at hun skulle være min og vi skulle arbejde sammen! 

Vi har begge haft en grim oplevelse og nu skal vi videre sammen. 

Jeg har ført haft en hest, man bare satte sig op på og så red man bare. Der var ikke så meget pis. Hun var nem og lige til. Ikke kedelige, men nem. 

Sådan er Sif ikke. Sif har brug for en masse tid og tålmodighed. Ingen ved hvad der skete da hun var i tilridning og vi får det aldrig at vide. Derfor kan det være hvad som helst og derfor skal man være påpasselig med hvad som helst. 

Jeg snakkede med min mor om det i dag, da der er rigtig mange ting der står i kø oppe i mit hoved. Rigtig mange tanker trænger sig på omkring den her hest og vores videre samarbejde. For kan jeg klare det? Er jeg tålmodig nok? Kommer vi nogensinde ud på den anden side? 

Og ja! Jeg tror på vi kommer ud på den anden side, og når vi kommer derud. Så er vi et stærkt par! (:

Min mor fortalte mig, at det jeg laver med Sif nu, er faktisk noget jeg kan bruge i min uddannelse. Det skal jo ikke være en hemmelighed, at jeg ikke lige gider arbejde med almindelige børnehave- eller vuggestue børn, men gerne vil arbejde med adfærdsvanskelige unge og evt. omsorgsvigtede unge også. Og som min mor sagde, så knalder du jo heller ikke hånde i bordet, når du sidder overfor et barn, der kommer fra et voldeligt hjem. Ligesom at man ikke presser, når man arbejder med en hest, der har mistet tilliden til mennesker. (: det mindede mig om, at de to ting jeg vil med mit liv, slet ikke er så forskellelige fra hinanden. 

Jeg er rigtig glad for, at jeg har valgt, at have sådan en dejlig hest, der kræver så meget af mig! (: 

xoxo Mig! :D

En glad hestepige...

Kan se på mit sidste indlæg, at min drøm gik i opfyldelse nu...! 

Den korte eller lange historie? .... Naah, I kan ikke rigtig blive fri for den lange! (;

Jeg startede på uddannelsen i Roskilde og man lærer jo stille og roligt de andre elever at kende. Jeg begyndte ret hurtigt at snakke med en pige der hedder Lisa, fordi jeg fik hørt hun havde hest. Det viste sig så at hun havde islandske heste. Sådan nogle som jeg jo elsker! :D

Vi fik aftalt en dag jeg skulle ud og ride på hendes gamle vallak, Trymer. Hestene står hos hendes forældre og det var smadder hyggeligt. De var rigtig søde. Jeg nød virkelig at være tilbage i sadlen. Det gjorde noget helt særligt ved mig, noget jeg slet ikke kan beskrive. 

Da vi kom tilbage, så jeg en fin broget hoppe (jeg eeeeeelsker brogede heste), stå på folden og jeg spurgte ind til, hvad det var for en?
Lisa havde tidligere fortalt om en hest, der pt. stod stille og havde gjort det i et par år, fordi den var blevet "mishandlet" det sted den skulle tilrides prof. Eller, de ved ikke om den var mishandlet, men da den kom hjem derfra, var den knækket på alle tænklige måder og derfor fik den lov til at stå. Særligt omkring ørerne var den meget sky. Lisa fortalte så, at det var den brogede hoppe.
Jeg var smaskforelsket, lige så snart jeg så den!
Jeg fik lov til at give den en grime på og trække den ud og strigle. Hvilket gik helt fint (: 

De næste par dage red jeg hende og hun blev langsomt startet op igen. Lisa fortalte at hun var til salg og jeg begyndte straks at tænke i de baner. Jeg skulle jo arve 10.000,- her om ikke så længe? Så mon ikke? Desuden kunne hun få lov til at bo hos Lisa, da hende og hendes kæreste var flyttet på gård og hun snart skulle have sine heste hjem... Jo, det var lige mig!

Jeg fik pengene og hesten blev min, samme dag som jeg og Lisa kørte til Jylland og hentede hendes nye grå unghoppe Seyla. Vi var begge lykkelige hesteejere! 

Silkisif, som min så fint hedder, er en super skøn dame, som jeg slet ikke har fortrudt på noget tidspunkt! Har nu haft hende i en måned og jeg nyder virkelig at være tilbage i sadlen! 

I sidste uge købte jeg eget udstyr og følelsen var rar, på trods af de mange penge der måtte op af lommen. Eller der MÅ op af lommen, for pengene er lånt af min far, som jeg skal betale tilbage over nogle måneder. Puuuuha... :D 

Men nu har JEG en hest og udstyr! Jeg er en LYKKELIG lille pige! 

Pt. står hun stadig hos Lisas forældre, da Lisa har en lille hingst der hjemme, der først kan blive vallak til foråret ;) Så der kommer hendes nye hoppe og min hoppe hjem til Lisa! Vi kan næsten ikke vente! :D 

I og med at Sif, som hun bliver kaldt til dagligt, har været igennem så mange ting, så er der mange ting der skal på plads, men det hele skal gøres langsomt og med tålmodighed. 

På fredag starter Lisa og jeg til undervisning et par gange om måneden. Vi skal have nogle værktøjer, så vi kan få det til at fungere mellem os.
Desuden har jeg købt en klikker, så vi kan træne nu her til vinter, hvor jeg nok ikke kommer så meget ud og ride. 

Jeg skal ikke ødelægge chancen for at conecte med endnu en hest... (: 

Her på falderebet får I lige et billede af skønheden...!

xoxo Den Glade HestePige :D

P.S.: Mange af mine kommende indlæg vil komme nok komme til at omhandle billeder og træning med Sif! ;) Håber i kan klare det?! :D

Nyt, nyt, nyt!

Okay, jeg har igen ikke fået skrevet i lang tid, men denne gang har det sine grunde. Hvis nogle overhoved fulgte med i det der skete med mit liv i Juni måned, så ville de opdage at jeg var stormende forelsket i en fyr. Og for at gøre en lang historie kort, så tog ham vitterligt røven på mig. Og jeg var virkelig ked af det, så havde på ingen måde lyst til at skrive om det. Jeg følte mig SÅ dum! Så derfor glemte jeg bloggen en stykke tid, til jeg havde det et sted jeg kunne klare det. 

Og det har jeg så nu... (: 

Jeg har nu en sød kæreste, som jeg har et MEGET seriøst forhold med. Vi er rigtig glade og jeg fik indset, efter 5 år, at han er min mand. Tænk at det skulle tage så lang tid? Nå, men det gjorde det altså (; 

Udover det, så er jeg startet på pædagoguddannelsen i Trekroner og er RIGTIG glad for det. Jeg har fået en super dejlig klasse og er kommet til at gå sammen med min veninde fra VUC, så det er jo bare fantastisk. Kæresten låner mig heldigvis tit bilen, så det er nemt at komme frem og tilbage. 

Der er dog en masse nye ting vi skal lære og det er tit noget meget tungt stof, men det må man jo tage med, hvis det er det man gerne vil. Udover de nye ting vi skal lære, er selve skolen også helt nybygget, så ingen ved hvordan noget fungerer og det hele er lidt rodet. Men skolen er rigtig flot og jeg er sikker på jeg bliver glad for at gå der (: Når de altså får lidt bedre styr på tingene derude... ;) 

Samtidig med at jeg har fået tilføjet noget i mit liv, føler jeg også jeg er begyndt at mangle noget nu :/
Siden jeg solgte min hest sidste år, har jeg ikke sådan rigtig følt, at jeg manglede hesten i mit liv, men det er jeg begyndt nu og der gør ondt. Jeg føler mig ikke hel mere på en eller anden måde og jeg kan næsten begynde at græde ved tanken om det. Det er hårdt, men det er jo en ganske dyr hobby, så det vare nok noget tid før jeg får råd til det.
Men jeg er virkelig så langt ude, at jeg tænker i detaljerede planer om hvordan jeg nu kunne få råd. At købe en hest er ikke noget problem, da jeg snart arver en sum penge, det er alt det betaling der kommer efterfølgende. Umiddelbart er en dyrlæge og en smed hist og her ikke et problem, men det er dyrt at have hest stående et sted. Tro mig, jeg har undersøgt det ned til mindste detalje! Det er ikke for studerende. 

Men jeg ved at der længere nede af vejen ligger en gård, hvor min mor kender hende der ejer den og jeg har lidt overvejet at høre om jeg kunne have en hest stående der til billige penge, hvis jeg vel og mærke selv passede den fuldstændig. Så de ingen ting skulle gøre. Det kan da ikke være særlig dyrt? Men jeg må indrømme at jeg er lidt nervøs for at lufte idéen for min familie og min kæreste. De syns jeg er sindssyg!
Hvilket muligvis har noget på sig? Men jeg kan bare mærke at jeg har brug for at have min helt store interesse i mit liv! Jeg mangler virkelig hestene i mit liv!?

Havde tænkt lidt på et føl, for jo, jeg vil da gerne ride. Men så kunne jeg gå og hygge om den og træne med den, indtil mit studie er færdigt, hvor jeg så kunne begynde på tilridningen af den. Jeg har måske ikke helt tid til at tilride en hest nu, hvor der er så meget med skolen. Det er jo et krævende projekt?

Men jeg ved det ikke... Jeg har indtil videre jo ikke pengene til kræet, så lige nu sker der ikke noget. Overvejede at vente til foråret og se. Det er jo den mørke og triste tid vi går i møde nu her. 

Nå, men jeg må hellere se at komme videre jo... 

xoxo Pædagogen (:

Jeg synes ikke i skal snydes for at se mine nye ting, jeg fik i går. 

Min mormor og morfar har været på ferie på Korsika og har købt disse flotte smykker med hjem!

Og disse smukke lysestager har jeg arvet af en rigtig sød gammel dame! De er SÅ smukke! Skal bare lige finde plads til dem (;


Har også arvet det SMUKKESTE spejl, men det må i altså se når det kommer op og hænge ;) 

Eksamenslæsning...

Tænk at byde et menneske at læse til eksamen i den hede ... Er du vimmer?! Min lejlighed er cirka 30 grader og jeg har katten, så kan ikke lave gennemtræk og åbne de rigtige steder -.-' Pyha! jeg er ved at smelte. Har desværre heller ingen have eller altan og det er VIRKELIG noget jeg mangler lige nu ... 


Men ja, jeg har altså været oppe og trække til min 24 timers psykologieksamen på B-niveau. Så nu sidder jeg og sveder over emnet "Familie, kærlighed og opdragelse". Emnet er faktisk helt fint. Det er udviklingspsykologi og omsorgssvigt, hvilket burde sidde på rygraden, da jeg jo fik 12 på c-niveau i det emne :D 
Men puha! Det eneste sted der ikke er for varmt, er inde i min seng, fordi der kan vinduet være åbent og solen står ikke direkte på det værelse... Så jeg ligger i min seng og flyder med alle mine papirer (; 


Tror også Heylo hader mig i dag. Jeg er slet ikke til stede og gider ikke lege med hende :/ Hun vader rundt om mig og miaver og tager mine papirer og bider i dem og træder rundt i mine bøger. "Se nu mig mor! Jeg er her også!" Hun er nu sød (: Men det kan godt være en lille bette smule irriterende <3 




Kender i forresten det, at man snakker i telefon i 2 timer med en sød fyr, uden at føles som lang tid? :i Det har jeg gjort 2 aftener i træk nu og det er virkelig svært at stoppe sig selv og lægge på, når hans stemme gør mig så skide glad og blød i knæene! :i
Jeg tror virkelig jeg er forelsket, sådan rigtigt! Det er så underligt, for det har jeg bare ikke været rigtig længe... Men det er en enorm fantastisk følelse og vil bare ha' at den bliver ved! <3 


Det værste er, at jeg kunne blive ved med at sidde her og skrive om hvor pisse fantastisk den dreng er i en uendelighed! Men så får jeg jo ikke lavet noget eksamenslæsning -.-' Æv! 
Man burde ikke lavet andet når man er forelsket - Det kan nemlig slet ikke lade sig gøre!!! 


xoxo Katty c",)

Ganske interessante tider... ;)

Puha, så skete der lige en hel masse og jeg har ikke rigtig fået skrevet... Selvom jeg (igen) lovede mig selv at blive bedre til det her... Måske ligger det bare ikke i kortene? Men på den anden side, så burde jeg. Bare for at få afløb for alle mine følelser ;) Så vi prøver, igen... 


Nå, men jeg er jo så flyttet hjemmefra i min egen FANTASTISKE lejlighed! :D Jeg elsker den! Det er bare min drømmelejlighed over alle drømmelejligheder i hele verden! Jeg har 76 km til mig selv, et dejligt køkken, et badeværelse med vaskemaskine, en stor stue og et passende stort soveværelse! Jeg er glad! :D Jeg lover der kommer nogle billeder på et tidspunkt, men er faktisk ikke kommet FULDSTÆNDIG på plads endnu... Så det må lige vente lidt ;) Ja, jeg har boet her i snart 2 mdr. og nej... jeg har endnu ikke alle mine ting. Men næsten :D Mangler faktisk bare et skoskab. Så mine mange sko har et sted at bo :D Selvom der faktisk slet ikke er plads til alle de sko :/ Jeg har nok for mange? Eller nej vent... det tror jeg ikke man kan få? Vel? 

Nå, men jeg mente altså at jeg skulle have lidt selskab i min kæmpe lejlighed, så jeg har købt den DEJLIGSTE lille missekat. Hun hedder Heylo og er en Hellig Birma (: Jeg vidste ret hurtigt det var sådan en kat jeg ville have. Deres temperament passede fuldstændig til mig og så er det jo nok jordens smukkeste kat! Så der varingen tvivl... Prisen er så lige et minus... Måtte give 5000,- for lille Heylo. En pænt skidt kg-pris. Men jeg synes hun er ALLE pengene værd! (: Men så har hun jo også stamtavle og er avlet et rigtig dejligt sted. 
Det nederste billede er fra da hun stadig boede hos avleren. Det øverste er fra dagen efter hun flyttede ind hos mig ;) Hun er faldet i søvn med sin fjerpind :D 
Nej, så hende bruger jeg en del tid på. 


For det ikke skal være løgn, er det slet ikke nok med ny lejlighed og kat... Nej nej... Igår blev jeg nemlig enig med min veninde om at hun skulle flytte hjem til mig midlertidigt, da hun blev snydt af udlejeren til den lejlighed hende og vores fælles veninde skulle leje... Tænk at folk kan være så ondskabsfulde?! Min veninde skal være ude af sin lejlighed til den første og har derefter intet sted at bo, så selvfølgelig kunne hun jo bo her! Jeg er jo en god veninde ;) Så det var også lige en interessant drejning tingene tog... Men glæder mig til at se hende hver dag i stedet for et par gange om måneden (: Desuden er det en win-win, da jeg ikke har så mange penge de her måneder pga. manglende SU, så at hun betaler halvdelen af huslejen i et par måneder, hjælper mig VIRKELIG! :D 
Så det bliver ret spændende! ;)


Og endnu en sød lille ting... jeg er hamrende forelsket... :i Historien er laaaaang og den vil jeg egentlig ikke kede jer med. Men lad os bare sige at der var nogle ting der faldt på plads mellem mig og ham lige pludselig ;) Så nu er jeg nok jordens lykkeligste lille pige <3 


Men kan i have en rigtig dejlig dag derude! :D 


xoxo Katty!