mandag den 12. november 2012

En glad hestepige...

Kan se på mit sidste indlæg, at min drøm gik i opfyldelse nu...! 

Den korte eller lange historie? .... Naah, I kan ikke rigtig blive fri for den lange! (;

Jeg startede på uddannelsen i Roskilde og man lærer jo stille og roligt de andre elever at kende. Jeg begyndte ret hurtigt at snakke med en pige der hedder Lisa, fordi jeg fik hørt hun havde hest. Det viste sig så at hun havde islandske heste. Sådan nogle som jeg jo elsker! :D
Vi fik aftalt en dag jeg skulle ud og ride på hendes gamle vallak, Trymer. Hestene står hos hendes forældre og det var smadder hyggeligt. De var rigtig søde. Jeg nød virkelig at være tilbage i sadlen. Det gjorde noget helt særligt ved mig, noget jeg slet ikke kan beskrive. 
Da vi kom tilbage, så jeg en fin broget hoppe (jeg eeeeeelsker brogede heste), stå på folden og jeg spurgte ind til, hvad det var for en?
Lisa havde tidligere fortalt om en hest, der pt. stod stille og havde gjort det i et par år, fordi den var blevet "mishandlet" det sted den skulle tilrides prof. Eller, de ved ikke om den var mishandlet, men da den kom hjem derfra, var den knækket på alle tænklige måder og derfor fik den lov til at stå. Særligt omkring ørerne var den meget sky. Lisa fortalte så, at det var den brogede hoppe.
Jeg var smaskforelsket, lige så snart jeg så den!
Jeg fik lov til at give den en grime på og trække den ud og strigle. Hvilket gik helt fint (: 

De næste par dage red jeg hende og hun blev langsomt startet op igen. Lisa fortalte at hun var til salg og jeg begyndte straks at tænke i de baner. Jeg skulle jo arve 10.000,- her om ikke så længe? Så mon ikke? Desuden kunne hun få lov til at bo hos Lisa, da hende og hendes kæreste var flyttet på gård og hun snart skulle have sine heste hjem... Jo, det var lige mig!

Jeg fik pengene og hesten blev min, samme dag som jeg og Lisa kørte til Jylland og hentede hendes nye grå unghoppe Seyla. Vi var begge lykkelige hesteejere! 

Silkisif, som min så fint hedder, er en super skøn dame, som jeg slet ikke har fortrudt på noget tidspunkt! Har nu haft hende i en måned og jeg nyder virkelig at være tilbage i sadlen! 
I sidste uge købte jeg eget udstyr og følelsen var rar, på trods af de mange penge der måtte op af lommen. Eller der MÅ op af lommen, for pengene er lånt af min far, som jeg skal betale tilbage over nogle måneder. Puuuuha... :D 

Men nu har JEG en hest og udstyr! Jeg er en LYKKELIG lille pige! 

Pt. står hun stadig hos Lisas forældre, da Lisa har en lille hingst der hjemme, der først kan blive vallak til foråret ;) Så der kommer hendes nye hoppe og min hoppe hjem til Lisa! Vi kan næsten ikke vente! :D 

I og med at Sif, som hun bliver kaldt til dagligt, har været igennem så mange ting, så er der mange ting der skal på plads, men det hele skal gøres langsomt og med tålmodighed. 
På fredag starter Lisa og jeg til undervisning et par gange om måneden. Vi skal have nogle værktøjer, så vi kan få det til at fungere mellem os.
Desuden har jeg købt en klikker, så vi kan træne nu her til vinter, hvor jeg nok ikke kommer så meget ud og ride. 
Jeg skal ikke ødelægge chancen for at conecte med endnu en hest... (: 

Her på falderebet får I lige et billede af skønheden...!


xoxo Den Glade HestePige :D

P.S.: Mange af mine kommende indlæg vil komme nok komme til at omhandle billeder og træning med Sif! ;) Håber i kan klare det?! :D

onsdag den 12. september 2012

Nyt, nyt, nyt!

Okay, jeg har igen ikke fået skrevet i lang tid, men denne gang har det sine grunde. Hvis nogle overhoved fulgte med i det der skete med mit liv i Juni måned, så ville de opdage at jeg var stormende forelsket i en fyr. Og for at gøre en lang historie kort, så tog ham vitterligt røven på mig. Og jeg var virkelig ked af det, så havde på ingen måde lyst til at skrive om det. Jeg følte mig SÅ dum! Så derfor glemte jeg bloggen en stykke tid, til jeg havde det et sted jeg kunne klare det. 

Og det har jeg så nu... (: 

Jeg har nu en sød kæreste, som jeg har et MEGET seriøst forhold med. Vi er rigtig glade og jeg fik indset, efter 5 år, at han er min mand. Tænk at det skulle tage så lang tid? Nå, men det gjorde det altså (; 

Udover det, så er jeg startet på pædagoguddannelsen i Trekroner og er RIGTIG glad for det. Jeg har fået en super dejlig klasse og er kommet til at gå sammen med min veninde fra VUC, så det er jo bare fantastisk. Kæresten låner mig heldigvis tit bilen, så det er nemt at komme frem og tilbage. 

Der er dog en masse nye ting vi skal lære og det er tit noget meget tungt stof, men det må man jo tage med, hvis det er det man gerne vil. Udover de nye ting vi skal lære, er selve skolen også helt nybygget, så ingen ved hvordan noget fungerer og det hele er lidt rodet. Men skolen er rigtig flot og jeg er sikker på jeg bliver glad for at gå der (: Når de altså får lidt bedre styr på tingene derude... ;) 

Samtidig med at jeg har fået tilføjet noget i mit liv, føler jeg også jeg er begyndt at mangle noget nu :/
Siden jeg solgte min hest sidste år, har jeg ikke sådan rigtig følt, at jeg manglede hesten i mit liv, men det er jeg begyndt nu og der gør ondt. Jeg føler mig ikke hel mere på en eller anden måde og jeg kan næsten begynde at græde ved tanken om det. Det er hårdt, men det er jo en ganske dyr hobby, så det vare nok noget tid før jeg får råd til det.
Men jeg er virkelig så langt ude, at jeg tænker i detaljerede planer om hvordan jeg nu kunne få råd. At købe en hest er ikke noget problem, da jeg snart arver en sum penge, det er alt det betaling der kommer efterfølgende. Umiddelbart er en dyrlæge og en smed hist og her ikke et problem, men det er dyrt at have hest stående et sted. Tro mig, jeg har undersøgt det ned til mindste detalje! Det er ikke for studerende. 

Men jeg ved at der længere nede af vejen ligger en gård, hvor min mor kender hende der ejer den og jeg har lidt overvejet at høre om jeg kunne have en hest stående der til billige penge, hvis jeg vel og mærke selv passede den fuldstændig. Så de ingen ting skulle gøre. Det kan da ikke være særlig dyrt? Men jeg må indrømme at jeg er lidt nervøs for at lufte idéen for min familie og min kæreste. De syns jeg er sindssyg!
Hvilket muligvis har noget på sig? Men jeg kan bare mærke at jeg har brug for at have min helt store interesse i mit liv! Jeg mangler virkelig hestene i mit liv!?

Havde tænkt lidt på et føl, for jo, jeg vil da gerne ride. Men så kunne jeg gå og hygge om den og træne med den, indtil mit studie er færdigt, hvor jeg så kunne begynde på tilridningen af den. Jeg har måske ikke helt tid til at tilride en hest nu, hvor der er så meget med skolen. Det er jo et krævende projekt?

Men jeg ved det ikke... Jeg har indtil videre jo ikke pengene til kræet, så lige nu sker der ikke noget. Overvejede at vente til foråret og se. Det er jo den mørke og triste tid vi går i møde nu her. 

Nå, men jeg må hellere se at komme videre jo... 

xoxo Pædagogen (:

torsdag den 21. juni 2012

Jeg synes ikke i skal snydes for at se mine nye ting, jeg fik i går. 


Min mormor og morfar har været på ferie på Korsika og har købt disse flotte smykker med hjem!












Og disse smukke lysestager har jeg arvet af en rigtig sød gammel dame! De er SÅ smukke! Skal bare lige finde plads til dem (;


Har også arvet det SMUKKESTE spejl, men det må i altså se når det kommer op og hænge ;) 

Eksamenslæsning...

Tænk at byde et menneske at læse til eksamen i den hede ... Er du vimmer?! Min lejlighed er cirka 30 grader og jeg har katten, så kan ikke lave gennemtræk og åbne de rigtige steder -.-' Pyha! jeg er ved at smelte. Har desværre heller ingen have eller altan og det er VIRKELIG noget jeg mangler lige nu ... 


Men ja, jeg har altså været oppe og trække til min 24 timers psykologieksamen på B-niveau. Så nu sidder jeg og sveder over emnet "Familie, kærlighed og opdragelse". Emnet er faktisk helt fint. Det er udviklingspsykologi og omsorgssvigt, hvilket burde sidde på rygraden, da jeg jo fik 12 på c-niveau i det emne :D 
Men puha! Det eneste sted der ikke er for varmt, er inde i min seng, fordi der kan vinduet være åbent og solen står ikke direkte på det værelse... Så jeg ligger i min seng og flyder med alle mine papirer (; 


Tror også Heylo hader mig i dag. Jeg er slet ikke til stede og gider ikke lege med hende :/ Hun vader rundt om mig og miaver og tager mine papirer og bider i dem og træder rundt i mine bøger. "Se nu mig mor! Jeg er her også!" Hun er nu sød (: Men det kan godt være en lille bette smule irriterende <3 




Kender i forresten det, at man snakker i telefon i 2 timer med en sød fyr, uden at føles som lang tid? :i Det har jeg gjort 2 aftener i træk nu og det er virkelig svært at stoppe sig selv og lægge på, når hans stemme gør mig så skide glad og blød i knæene! :i
Jeg tror virkelig jeg er forelsket, sådan rigtigt! Det er så underligt, for det har jeg bare ikke været rigtig længe... Men det er en enorm fantastisk følelse og vil bare ha' at den bliver ved! <3 



Det værste er, at jeg kunne blive ved med at sidde her og skrive om hvor pisse fantastisk den dreng er i en uendelighed! Men så får jeg jo ikke lavet noget eksamenslæsning -.-' Æv! 
Man burde ikke lavet andet når man er forelsket - Det kan nemlig slet ikke lade sig gøre!!! 


xoxo Katty c",)

onsdag den 20. juni 2012

Ganske interessante tider... ;)

Puha, så skete der lige en hel masse og jeg har ikke rigtig fået skrevet... Selvom jeg (igen) lovede mig selv at blive bedre til det her... Måske ligger det bare ikke i kortene? Men på den anden side, så burde jeg. Bare for at få afløb for alle mine følelser ;) Så vi prøver, igen... 


Nå, men jeg er jo så flyttet hjemmefra i min egen FANTASTISKE lejlighed! :D Jeg elsker den! Det er bare min drømmelejlighed over alle drømmelejligheder i hele verden! Jeg har 76 km til mig selv, et dejligt køkken, et badeværelse med vaskemaskine, en stor stue og et passende stort soveværelse! Jeg er glad! :D Jeg lover der kommer nogle billeder på et tidspunkt, men er faktisk ikke kommet FULDSTÆNDIG på plads endnu... Så det må lige vente lidt ;) Ja, jeg har boet her i snart 2 mdr. og nej... jeg har endnu ikke alle mine ting. Men næsten :D Mangler faktisk bare et skoskab. Så mine mange sko har et sted at bo :D Selvom der faktisk slet ikke er plads til alle de sko :/ Jeg har nok for mange? Eller nej vent... det tror jeg ikke man kan få? Vel? 
Nå, men jeg mente altså at jeg skulle have lidt selskab i min kæmpe lejlighed, så jeg har købt den DEJLIGSTE lille missekat. Hun hedder Heylo og er en Hellig Birma (: Jeg vidste ret hurtigt det var sådan en kat jeg ville have. Deres temperament passede fuldstændig til mig og så er det jo nok jordens smukkeste kat! Så der varingen tvivl... Prisen er så lige et minus... Måtte give 5000,- for lille Heylo. En pænt skidt kg-pris. Men jeg synes hun er ALLE pengene værd! (: Men så har hun jo også stamtavle og er avlet et rigtig dejligt sted. 
Det nederste billede er fra da hun stadig boede hos avleren. Det øverste er fra dagen efter hun flyttede ind hos mig ;) Hun er faldet i søvn med sin fjerpind :D 
Nej, så hende bruger jeg en del tid på. 


For det ikke skal være løgn, er det slet ikke nok med ny lejlighed og kat... Nej nej... Igår blev jeg nemlig enig med min veninde om at hun skulle flytte hjem til mig midlertidigt, da hun blev snydt af udlejeren til den lejlighed hende og vores fælles veninde skulle leje... Tænk at folk kan være så ondskabsfulde?! Min veninde skal være ude af sin lejlighed til den første og har derefter intet sted at bo, så selvfølgelig kunne hun jo bo her! Jeg er jo en god veninde ;) Så det var også lige en interessant drejning tingene tog... Men glæder mig til at se hende hver dag i stedet for et par gange om måneden (: Desuden er det en win-win, da jeg ikke har så mange penge de her måneder pga. manglende SU, så at hun betaler halvdelen af huslejen i et par måneder, hjælper mig VIRKELIG! :D 
Så det bliver ret spændende! ;)


Og endnu en sød lille ting... jeg er hamrende forelsket... :i Historien er laaaaang og den vil jeg egentlig ikke kede jer med. Men lad os bare sige at der var nogle ting der faldt på plads mellem mig og ham lige pludselig ;) Så nu er jeg nok jordens lykkeligste lille pige <3 


Men kan i have en rigtig dejlig dag derude! :D 


xoxo Katty!

onsdag den 7. marts 2012

I'm sooooo sorry peeps!

Jeg ved det, undskyld! Nu er det bare super længe siden jeg har skrevet her inde. Og lovede ellers mig selv, at denne gang ville jeg skrive hver dag. Men er åbenbart ikke så super god til det her... MEN jeg vil øve mig! Og om ikke ret længe, vil  jeg fortælle jer om hvordan det er at være flyttet rigtigt hjemmefra!
Jep! Jeg skal nemlig ud og bo for mig selv. Jeg flytter officielt hjemmefra! :D

Nu har jeg jo prøvet det lidt før... Boede på skolehjem, da jeg tog landbrugsuddannelsen, var kun hjemme ca. hveranden weekend. Flyttede jo også til Jylland og boede på mit arbejder derovre. Der var jeg også kun hjemme hveranden weekend, så jo. Jeg har prøvet det lidt. Men nu er det med budget og egen lejlighed og selv lave mad og hele pisset! Og jeg GLÆDER mig! :D
Først var det meningen, at jeg skulle flytte sammen med mine veninder og vi har da også kigget på ret mange lejligheder. Men det er svært at finde en billig 4-værelses og her igår blev vi altså enige om, at vi nok bare er for forskellige. Eller, jeg er fra dem. De er meget ens åbenbart, men jeg nok mere voksen. (; Ikke et ondt ord om deres måde at leve på, jeg ville bare ikke leve sådan. Vores prioteter er bare MEGET forskellige. (:

Der er da også sket lidt nyt på kærlighedfronten :i Har fundet en sød fyr, ham kalder vi lige S og han er bare sød! Det var min veninde der satte mig op. Det er jeg ellers ikke så meget til. Men mødte ham egentlig også inden, hun satte os op. Vi var i byen og hendes nye kæreste L, havde så S med. Han virkede meget interesseret i mig, men jeg havde ikke rigtig tid til at flirte, jeg skulle drikke jo (; Men lidt senere på natten, fik min veninde så arrangeret en dobbeltdate -.-' Flot!
Men den gik godt og endte så ud i, at vi nok er tæt på at blive kærester. Jeg håber i hvert fald ;)


Så alt klapper bare for tiden! Mine veninder og jeg har det godt, når nu vi alligevel ikke skal bo sammen, jeg kan finde min egen lejlighed, som altid har været min drøm og jeg kan forhåbentlig snart slå dørene op til et nyt forhold, med en rigtig dejlig mand! <3 Jeg er en glad pige! :D

tirsdag den 6. december 2011

Eksamen

Så startede eksamenerne endelig! Fik juleferie i fredags, eller læseferie hedder det jo sådan set. Men ingen tid til at læse op til de første eksamen eller de 2 næste, for allerede i går var jeg oppe. I kriftlig dansk, puha! Jeg troede slet ikke jeg ville klare det, for det år har virkelig ikke været godt med afleveringer og den slags. Har ikke fattet en meter. Men tror det gik godt nok. (: Om ikke andet har jeg i hvert fald skrevet noget humoristisk og UDEN kommafejl! :D Eller det tror jeg, har i hvert fald rettet heftigt på det punkt. ;)
I dag kunne jeg så sætte flueben ved den skriftlige engelsk eksamen. Den var ikke lige så slem som den danske, men niveauet er også lige nummeret lavere. Så jeg tror nu egentlig det gik fint nok (: Sidder faktisk stadig inde til eksamen, men venter på min veninde skal blive færdig. Jeg er så sød jo ;)

På torsdag hedder det så mundtlig dansk og den gruer jeg virkelig for. Alle mundtlige eksamener er jo forfærdelige, men den danske er den værste. Netop fordi jeg har haft så svært ved opgaverne i dansk hen over året. Men jeg må jo bare prøve alt hvad jeg kan. I må i hvert fald gerne krydse fingre :D Derefter er det en 24 timers mundtlig engelsk eksamen på næste torsdag. Fik 10 på c-niveau, og selvom der selvfølgelig bliver stillet større krav når nu niveauet er højere og forberedelsestiden længere, så frygter jeg den slet ikke. Selvom jeg ikke synes jeg er voldsomt god til engelsk, må jeg jo kunne noget siden jeg fik 10 sidste år ;) Blær blær!! :D
Den 19. december hedder det så samfundsfagseksamen. Puha! Nej bliver virkelig tjøf! Jeg glæder mig ovehoved ikke, for fatter virkelig bjælle af det fag! Men heldigvis har jeg nogle gode veninder at læse op med :)
Så er det juleferie!!! :D Glæder mig virkelig til denne jul. Sidste år var rodet og hektisk, fordi jeg boede ovre i Jylland og altid skulle med færgen hjem sidst på aftenen. Men nu er det hele stille og roligt, bortset lige fra min mors sygdom :/ Men det går jo heldigvis bedre for hver dag.

Så nu vil jeg samle mine ting sammen og liste ud af lokalet og vente på min veninde ;)

Xoxo Katty :D