Dårlige dage

Iiiiih... kender I det, at det hele bare føles som noget møg? Sådan et par dage har jeg haft nu her.. 

Har bare været helt nede i kulkælderen.. mega trist og sur og ked af det over ingenting. 

Jeg ved til dels godt, hvorfor jeg er sur... Jakob og jeg havde et skænderi i lørdags, som jeg føler ikke helt blev løst og jeg kan ikke bare lade det ligge og lade som om, at alt er i orden, når jeg ikke synes det er. 

Og måske ved jeg også godt hvorfor jeg er ked af det.. 

Det er jo sommer og man skal pludselig ikke have ret meget tøj på. Så det er den samme gamle sang, om at jeg hader min krop og ikke føler mig tilpas i noget tøj og synes jeg er frygtelig grim. Det sker hver sommer... 

Men det er sq da også mærkeligt, at jeg SLET ikke taber mig? Jeg bliver bare tykkere og tykkere, selvom jeg spiser sundere og ikke spiser slik og chips og drikker sodavand..
Jeg spiser endda sundere almindelig mad. Men nææh nej.. 

Jeg tabte mig ret meget, da jeg arbejdede i Jylland og var på det tidspunkt mere eller mindre tilfreds med mit udseende. Men siden da har jeg taget over 20 kg på. 

Men problemer er lidt, at da jeg boede i Jylland, arbejdede jeg over 50 timer om ugen, jeg spiste højst to gange om dagen (som oftest kun en enkelt gang) og jeg havde stress. Så er det da klart man taber sig helt vildt?! 

Men vil det sige, at jeg kun kan tabe mig, når vi er ude i ekstremerne? Skal jeg virkelig være syg før der sker noget? Eller arbejde til jeg nærmest falder om? 

Jeg føler jo de her sider på facebook, om de her piger der har vejet over 100 kg og nu vejer det de skal. Og de skal jo være en enorm motivation og inspiration for os andre, der står i samme situation. Det er jo bare helt almindelige piger, så hvis de kan, så kan vi andre også.. 

Men det er som om, at jeg slet ikke bliver motiveret eller inspireret... jeg får bare dårlig samvittighed.. For hvis de kan, burde jeg også kunne.. Men det kan jeg jo tydeligvis ikke? Så må der jo bare være noget galt med mig?! 

En hund... puhaaaaa...

Ja... hvad har en hund med HSP at gøre?

Det skal jeg sige jer!

Jeg elsker min og kærestens lille nye hundehvalp, men for satan hvor det smadre min verden!

Alle mine rutiner og alt hvad jeg har brug for (rene gulve, ingen rod osv.) er helt vendt på hovedet. 

Desuden er det svært for mig at holde følelser tilbage, hvilket man jo skal når man har hund, fordi den ikke må få skældud, for noget du ikke har set den gøre. Det vil sige, at hvis den har skidt på gulvet eller væltet tørrestativet mens den var alene hjemme, så må den ikke få skældud når du kommer jeg hjem, hvilket er helt fair. Men jeg kan se på ham, at han ved jeg er sur. For jeg er SYGT dårligt til at skjule det! Jeg skælder ham ikke ud, men jeg bliver jo irriteret og det ved jeg han kan mærke. 

Jeg får også mega dårlig samvittighed overfor mine katte, fordi de ikke rigtig tør komme så meget frem når hunden er her. En eller anden dag vænner de sig til hinanden, men lige nu, bor kattene ikke længere i sengen og de sover mest på badeværelset.
Og jeg hader det!
For de er jo mine guldklumper... Jeg ved ikke om de tænker sådan og er sur på mig. Men jeg kan mærke, at når jeg så er ude på badeværelset, er Heylo helt oppe på mig nærmest. Jeg må slet ikke gå.
Hun er totalt understimuleret og jeg kan ikke li det :/ 

Men hvad skal jeg gøre? Hunden kræver bare mere af mig! 

Heldigvis er hesten taget på "ferie" i en måneds tid, så hende skal jeg ikke have dårlig samvittighed overfor... 

Desuden tager det hårdt på mit og Jakobs forhold... Han er SÅ glad for den lille hundehvalp, at jeg føler han glemmer mig.
Jeg føler mig totalt idiotisk over at skulle "kæmpe" om hans opmærksomhed mod en hundehvalp?! 

Jeg mener... jeg er hans kæreste og jeg har ikke noget at være bange for, men alligevel føler jeg mig "truet"? 

Det gør mig sur og irriteret, at jeg har det sådan, men jeg ved også, at jeg ikke kan lave om på det, at det er sådan her jeg har det... 

Men jeg håber det går over.. Heldigvis taler Jakob og jeg om det og han forstår mig. Det er virkelig vigtigt med en sød og forstående kæreste, når man ikke forstår sig selv.. 

Andre med søde og forstående kærester eller ægtefæller? (: 

Nyt nyt nyt

Bloggen har fået nyt navn og det har den fordi, jeg skal være dedikeret til det jeg skriver... Her på det sidste har jeg gået og leget med idéen om at skrive om det, der gør mig særlig, nemlig HSP eller Hyper Sensitivitet... 

Det er et personlighedstræk og ikke en sygdom, selvom det nogle gange føles sådan.

Måske er der andre der ude? Som synes det er lidt svært eller som kan genkende sig selv i mig og det jeg skriver? Måske kan det direkte hjælpe andre som mig? 

Det ville være lækkert!

Grunden til, at det nu hedder FUCK sensitiviteten, er fordi det ikke altid er en dans på roser at være anderledes og fordi jeg endnu ikke føler jeg har fundet mig til rette med dette personlighedstræk. Derfor synes jeg nogle gange det er fucked. 

Jeg vil også lægge artikler op og kommentere dem og dele, hvis der kommer arrangementer eller foredrag for HSP'er. 

Hvis man nu ikke ved hvad HSP er og tror man er det eller bare gerne vil vide mere om det, så kan I læse om det under "Hvad er HSP?". På siden står også et link til den officielle side om det, hvor tingene er lidt bedre beskrevet. 

Udover det, kan I læse om mig, sådan generelt, men også i forhold til HSP. I kan også læse om mine dyr, som hjælper mig igennem livet. (: 

Men det må være nok for nu ;) I kan jo skrive til mig, hvis det er. 

Knus!