Og det har jeg så nu... (:
Jeg har nu en sød kæreste, som jeg har et MEGET seriøst forhold med. Vi er rigtig glade og jeg fik indset, efter 5 år, at han er min mand. Tænk at det skulle tage så lang tid? Nå, men det gjorde det altså (;
Udover det, så er jeg startet på pædagoguddannelsen i Trekroner og er RIGTIG glad for det. Jeg har fået en super dejlig klasse og er kommet til at gå sammen med min veninde fra VUC, så det er jo bare fantastisk. Kæresten låner mig heldigvis tit bilen, så det er nemt at komme frem og tilbage.
Der er dog en masse nye ting vi skal lære og det er tit noget meget tungt stof, men det må man jo tage med, hvis det er det man gerne vil. Udover de nye ting vi skal lære, er selve skolen også helt nybygget, så ingen ved hvordan noget fungerer og det hele er lidt rodet. Men skolen er rigtig flot og jeg er sikker på jeg bliver glad for at gå der (: Når de altså får lidt bedre styr på tingene derude... ;)
Samtidig med at jeg har fået tilføjet noget i mit liv, føler jeg også jeg er begyndt at mangle noget nu :/
Siden jeg solgte min hest sidste år, har jeg ikke sådan rigtig følt, at jeg manglede hesten i mit liv, men det er jeg begyndt nu og der gør ondt. Jeg føler mig ikke hel mere på en eller anden måde og jeg kan næsten begynde at græde ved tanken om det. Det er hårdt, men det er jo en ganske dyr hobby, så det vare nok noget tid før jeg får råd til det.
Men jeg er virkelig så langt ude, at jeg tænker i detaljerede planer om hvordan jeg nu kunne få råd. At købe en hest er ikke noget problem, da jeg snart arver en sum penge, det er alt det betaling der kommer efterfølgende. Umiddelbart er en dyrlæge og en smed hist og her ikke et problem, men det er dyrt at have hest stående et sted. Tro mig, jeg har undersøgt det ned til mindste detalje! Det er ikke for studerende.
Siden jeg solgte min hest sidste år, har jeg ikke sådan rigtig følt, at jeg manglede hesten i mit liv, men det er jeg begyndt nu og der gør ondt. Jeg føler mig ikke hel mere på en eller anden måde og jeg kan næsten begynde at græde ved tanken om det. Det er hårdt, men det er jo en ganske dyr hobby, så det vare nok noget tid før jeg får råd til det.
Men jeg er virkelig så langt ude, at jeg tænker i detaljerede planer om hvordan jeg nu kunne få råd. At købe en hest er ikke noget problem, da jeg snart arver en sum penge, det er alt det betaling der kommer efterfølgende. Umiddelbart er en dyrlæge og en smed hist og her ikke et problem, men det er dyrt at have hest stående et sted. Tro mig, jeg har undersøgt det ned til mindste detalje! Det er ikke for studerende.
Men jeg ved at der længere nede af vejen ligger en gård, hvor min mor kender hende der ejer den og jeg har lidt overvejet at høre om jeg kunne have en hest stående der til billige penge, hvis jeg vel og mærke selv passede den fuldstændig. Så de ingen ting skulle gøre. Det kan da ikke være særlig dyrt? Men jeg må indrømme at jeg er lidt nervøs for at lufte idéen for min familie og min kæreste. De syns jeg er sindssyg!
Hvilket muligvis har noget på sig? Men jeg kan bare mærke at jeg har brug for at have min helt store interesse i mit liv! Jeg mangler virkelig hestene i mit liv!?
Hvilket muligvis har noget på sig? Men jeg kan bare mærke at jeg har brug for at have min helt store interesse i mit liv! Jeg mangler virkelig hestene i mit liv!?
Havde tænkt lidt på et føl, for jo, jeg vil da gerne ride. Men så kunne jeg gå og hygge om den og træne med den, indtil mit studie er færdigt, hvor jeg så kunne begynde på tilridningen af den. Jeg har måske ikke helt tid til at tilride en hest nu, hvor der er så meget med skolen. Det er jo et krævende projekt?
Men jeg ved det ikke... Jeg har indtil videre jo ikke pengene til kræet, så lige nu sker der ikke noget. Overvejede at vente til foråret og se. Det er jo den mørke og triste tid vi går i møde nu her.
Nå, men jeg må hellere se at komme videre jo...
xoxo Pædagogen (:
