torsdag den 27. december 2012

Glædelig bagjul!

Ja, jeg nåede jo ikke helt at skrive glædelig jul, så I må nøjes med det her :)

Min jul gik heldigvis smertefrit. Den var super hyggeligt (:
Den 23. var jeg hos min mormor og morfar sammen med min kæreste, min mor, stedfar og lillesøster. Det er heldigvis meget stille og roligt (: Vi har en masse ting vi gør, som jeg ikke tror andre gør. Min kæreste var også lidt betænkelig ved situationen, men han hyggede sig vidst (: 

Den 24. var jeg hos min stedfars forældre med min mor, lillesøster og stedfar. Det var også stille og roligt nok. Fik dejlig mange gode gaver! (: Vi kom dog ret sent hjem og den 25. sov jeg helt til klokken halv 12 :D Det var tiltrængt! 
Den 25. skulle mig og kæresten til julefrokost hos hans mor, med hele hans familie. Dvs. hans 3 brødre med kærester ;) Alle svigerdøtrene fik et hjemmelavet armbånd af svigermor. Det var super flot!! :D 
Den 26. stod den på min mormor og morfars årlige julefrokost/ædegilde/snapsegilde. Det er ALTID skide hyggeligt! :D Vi drikker og æder til vi falder om.
Og i dag havde jeg en smuuuuule ondt i mit hoved. Var da også lige ude og sige hej til toilettet inden jeg gik i seng i går ;) 
I dag har jeg så været på arbejde og skal det igen i morgen (: Det er nu meget rart at lave lidt. 

Og på lørdag skal hesten flyttes!!! :D Weee! Det glæder vi os til! ... Eller... jeg gør ;)

Vi ses! 
Katty <3

onsdag den 19. december 2012

Juleferie....

... jeg tæller nærmest skoletimerne til den længeventede juleferie! 

Er der andre end mig der glæder sig helt vildt?! 

I er nok nogle der allerede har fået juleferie og ved i hvad? F*ck jer! :D Jeg vil oss!


Lige nu går jeg bare og venter på, at jeg får min sadel hjem til min lille pony! :D Det bliver fantastisk! 
Hvis jeg er heldig, har jeg den i morgen. Og skulle vidst være hjemme til at tage i mod den (: Wuhuuu!


Ville lige dele et hyggebillede med jer ;) Sif EEEEEEELSKER det der lakridssnas. :D


Nå, men ville egentlig ikke noget særligt ... Glæder mig bare til at få fri. Baaaaah!

xoxo Katty <3

søndag den 16. december 2012

F A N T A S T I S K dag! :D

Oooh ja... 

Jeg var ude at se det nye sted til Sif i dag. Det er rigtig fint (: Jeg har i hvert fald en god mavefornemmelse. 
Der er godt nok ingen rigtige turmuligheder, men til gengæld er der ridehus og stald med lys, så jeg kan bruge hesten i vinterperioden også (: Det er lækkert! 
Det er lavet sådan, så man selv skal ud og blande foder og muge hver dag. De fleste ville nok se det som en byrde. Men jeg ser det som noget der trækker mig der ud, selvom jeg måske ikke lige gider. Men på den måde, bliver mit forhold til Sif bedre (: Desuden ligger det kun 10 min kørsel væk, så jeg kan godt lige smutte ud og ordne foder og mugning, uden at det tager så forfærdelig lang tid. Nu tager det jo en halv time at komme ud til hesten og der intet lys. Så kan slet ikke komme der ud i vinterperioden :/ 

Havde også min mormor, morfar, mor og lillesøster med ude hos Sif i dag, så de kunne se hende. De synes hun var rigtig sød... Men det er hun jo også! :D 
Lige et billede af Lærke, mig og Sif ;) 

Og så kom der lige en lille engel med et mirakel i dag! 
Jeg har gået og sukket efter en sadel, der har været til salg på facebook, men skulle have solgt min egen først, før jeg kunne købe den anden. Og så skulle den være på afbetaling, da den var dyre end min.
Havde egentlig besluttet, at det var lige meget og at jeg bare måtte ride i min egen. 
Men så kom min mormor lige med 4000,- så jeg kunne betale min far tilbage for sadel (jeg lånte 3500,- af ham). Jeg spurgte så om jeg i stedet måtte købe sadlen, som netop koster 4000,- og så selv betale min far tilbage. Det måtte jeg godt! :D 
Der var så desværre en masse andre der havde været interesseret i den sadel, og da jeg jo ikke kunne få min egen solgt, så kunne hun ikke holde den til mig. Men var så heldig, at den ikke var blevet solgt. Så nu er det min! :D 
Jeg er SÅ glad! Det er total drømmesadel!

En rigtig lækker dag! :D

xoxo Katty <3

lørdag den 15. december 2012

Ooooh myyyyyy goooooood!

Jeg er ved at DØ af stress! 

Jeg har INGEN penge til noget som helst. Hvilket dog bliver bedre i Januar. Lidt... 
Jeg har ikke råd til at købe den bog vi skal bruge til vores næste tema i skolen, og vi skal fremlægge noget fra den på tirsdag. 
Jeg skal på forbesøg (det skal de 2 andre også og vi er 4 i alt i gruppen) hos mit kommende praktiksted på mandag, som er den eneste dag, vi i vores gruppe, har mulighed for at snakke om hvordan vi skal fremlægge tirsdag. 
Jeg skal også have skrevet en masse ting ned på sådan et forberedelsespapir, som skal bruges på mandag til forbesøget. Og det er bare pisse svært!

Så lige, udover alt det andet, så har jeg taget en vagt i min friweekend, for en der skulle til fødselsdag. Så jeg har været på arbejde i dag og jeg tænkte..: At når det er sådan et vejr, så gider folk da ikke spise i pølsevogn?
Men jo! De ville faktisk kun i pølsevognen!
Så ingen pauser, mad eller drikke til Katrine i dag. Vi jernede rundt og kunne slet ikke følge med og min kollega skulle gå tidligere end mig, så jeg var alene de sidste 3 kvarter. Det var et rent helvede! Men der var ingen der kunne komme ud og hjælpe os.
Og som om det ikke var nok, at vi havde travlt, så døde elkedlen også lige. Så ingen varm kakao eller kaffe til folk, som de jo ellers rigtig gerne vil have en del af i den her tid. 
Og så havde vi pludselig heller ingen småpenge! Ingen 50 øre're, ingen 1kroner eller 2kroner. Så folk fik enten for meget tilbage eller for lidt. -.-' Lortedag!!!

I formiddags var jeg så ude for at se det sted, jeg overvejer at få hesten opstaldet. Vi havde aftalt klokken 10, men hun havde glemt det i farten, da hendes datter havde ringet og bedt om hjælp til noget meget akut. Så jeg kiggede selv lidt rundt, men kunne så ikke stille nogen spørgsmål. Vi aftalte dog, at vi bare gør det i morgen (:
Men det var faktisk meget rart, bare at kunne gå rundt og kiggelure lidt på det hele alene. 
Det ser jo faktisk rigtig lækkert ud (: Det fedeste er, at der er stald med lys og ridehus med lys. Så jeg har mulighed for at komme der ud i vinterperioden, hvor det bliver tidligt mørkt. (: 
Eneste minus, er at der ikke er nogen udendørs bane. Men det kan jo være der kommer, hvis vi bliver nok opstaldere? 
Pt. er der vidst 5 bokse tilbage (: Så må jo ud og reklamere lidt, så jeg kan få nogle ridevenner!

Nå, men det er da rart det er weekend! :D 

xoxo Katty <3

lørdag den 8. december 2012

Sif i sne...

Så kom jeg ENDELIG ud til Sif, efter RIGTIG lang tid ... Er så sent hjemme fra skole, at det er mørkt og det samme i weekenden, når jeg arbejder. Så når slet ikke ud til hende :/ 

Men nu kom jeg der ud i dag, inden jeg tog på arbejde og måske er det sådan jeg skal gøre? Stå tidligt op og tage der ud inden simpelthen? ;) 

I hvert fald havde jeg bestemt mig for at tage nogle fine snebilleder i det flotte vejr! Og I skal da ikke snydes ;) : 

Er hun ikke fiin med sne på mulen?! ;) 

Blir altså glad i låget af den lille vinterbamse! <3

Det var SKIDE svært at tage billeder af hende, for hun er begyndt at følge mig rigtig meget, når jeg bare går rundt. Ville ellers have taget nogle, hvor jeg sad ned, så billedet blev i frøperspektiv. Men det var komplet umuligt ;) Hun var sq for nysgerrig.. ! 

Og så er planen at min lille elskling skal flyttes til januar ;) 

Vrinsk herfra!<3



mandag den 3. december 2012

Tænk engang...

... at man skal være mor for folk der er på alder med en selv eller ældre! Jeg skammer mig!

I min klasse på pædagogseminaret, hvor vi skal gå i 3 år endnu, er der begyndt at blive sådan en MEGET grim og spydig tone blandt eleverne. 
Når der bliver stillet et spørgsmål til noget læren har sagt, om det så er relevant eller ej, så er der begyndt at komme en tendens til at komme med en spydig kommentar om, at man må tænke sig om, eller at det da ikke er lærens problem osv. 
Det er simpelthen ikke til at holde ud at høre på! 

Det første jeg hørte, da jeg kom i skole i morges, var en af disse spydige kommentarer. Sikke en stemning det gav?! Og mit humør dalede lige helt ned i kulkælderen, for sådan noget gider jeg bare ikke høre på! 
"Hvis du passer sig jordbærbed, så passer jeg mit!" - det plejer min mor at sige. Og det synes jeg egentlig er helt fint! 
For har man ikke noget pænt eller konstruktivt at sige, så skal man, rent ud sagt, holde sin kæft!!!

Nu har jeg så, efter meget tænkning, måtte kommet med et surt indlæg på Facebook, til min kære medstuderende! (Vi har vores egen side på FB)

Og jo, jeg vil gerne sige det direkte til personerne. Men da det er blevet et større problem og flere og flere gør det, synes jeg måske det er nemmest på denne måde. Der får man gjort folk opmærksom på det og man får fundet ud af, om andre har samme oplevelse. 
Det er der heldigvis nogle der har... 
Desuden er det ikke alle jeg er klar over hvem er, da jeg bare har siddet med ryggen til og hørt det. Så er derfor ikke sikker på hvem det kom fra. 

Udover det, er der også et problem omkring respekten for læren. 
Vores lære er lidt speciel, men rigtig sød og at hun er lidt speciel, skal hun åbenbart høre for, sådan rimelig højt og ikke særlig diskret. 
Tit kommer der lige en kommentar til det hun siger og den lyder så højt, så alle kan høre det og den er IKKE pæn!
Udover det, så er der også en hvis uro i klassen. (Vel og mærke af samme person, som den der er strid ved læren). 
Vi andre vil gerne høre efter, men der bliver bare grinet højlydt og snakket om alt mulig andet. 
Javist! Jeg gider da heller ikke altid høre efter, men så laver jeg noget på min computer, som ikke irritere de andre. Men det med at sidde og grine højlydt og lave sjov med læren, er direkte respektløst både overfor lære og de andre elever. 

Tænk at jeg skal være sur her i starten af December og få ødelagt mit humør af sådan en gang børn. Troede jeg gik på en videregående uddannelse, men der blev jeg snydt!

Hmf! Lige et surt blogindlæg i dag. Øv! 

xoxo Katty!

søndag den 2. december 2012

SNEEEEEEEE!!!!!!!

Se se se se se se!!!! :D
Nu det altså jul i lillebitte Hagested! <3 Nøj hvor er jeg glad!
Hvem fanden kan være sur når det ser sådan her ud udenfor?! :D 

Er dog lidt ked af, at jeg skal på arbejde i Pølsevognen i dag, når nu jeg helt klart hellere ville ride en tur i det smukke vinterlandskab med min skønne pony<3 Men mon ikke det bliver liggende lidt? 

GLÆDELIG 1. SØNDAG I ADVENT ALLESAMMEN! <3 

torsdag den 29. november 2012

Julepynte! :D

NU har jeg julepyntet! :D 


Der er røde lys og bånd alle vegne! Og lidt nisser hist og her ;) Ville gerne have nogle flere. Men skidt pyt ! Det må blive næste år :D 

Mangler faktisk bare lidt juledekorationer (staves?) til alle de der røde bloklys ;) Men vi skal snart ud og samle lidt mos og nogle grankogler ! (: 

Skal i se lidt billeder? 

















PSYKOMIS! :D Hendes øjne kan ikk blitz!








xoxo Katty! 

onsdag den 28. november 2012

Nu det jul, nu det jul, alle Nissebande nisser er så spændte...

... på hvor mange mange pakker de skal hente og om pakken den er blød! :D 

- Jeg er SÅ meget i julestemning og i morgen har jeg tænkt mig at pynte op, med de MEGET beskedne julepynt jeg har :/ Ville ønske jeg havde noget mere! 
Men derfor skal i da ikke snydes for at se det ;) Så lover at tage et billede i morgen :D 


Og ja, ved godt jeg lovede et billede af mig på hesten her i mandags, men det var lige som om vi aldrig rigtig kom igang med undervisningen... -.-' 
Jeg havde en hest der nægtede at gå frem og da vi endelig fik hende frem, ville hun gerne lægge sig ned.. Så jeg endte med at longere hende... Meget irriterende. Men hun er jo nok bare ikke klar til så voldsomme ting endnu (: 



Og så er missekatten endelig fri for sin krave. :D Det er hun nok forholdsvis glad for. Hun har i hvert fald ikke lavet andet end at vaske sig i dag ;) Det er jo lidt svært med sådan en tingest på! 


Og så kom jeg da lige til at sove for længe i dag, så jeg ikke nåede i skole ;) Tihi! Så har haft en rigtig slapperdag med kæresten, inden han skulle på job. (: 


Men ville egentlig også bare lige lave en kort update, så i vidste jeg var i live ;) 


OG: Jeg skal NOK huske billedet i morgen ;) 

xoxo Katty <3

mandag den 26. november 2012

Dårligt vejr...

Oooh yes! Det er rigtig efterårsvejr. Til trods for at dette snart er slut og December banker på døren :D 
Men seriøst?! Har i kigget ud af vinduet idag? Det er så mørkt i vejret og det blæser en halv pelikan! Er der noget at sige til, at jeg (og mange andre) bliver vinterdeprimerede? At vi mister gejsten og går i hi? Eller bliver mere trætte og mister vores overskud? 

Jeg vil gerne indrømme, at jeg er ved at dø af hede om sommeren! Jeg dur ikke rigtig til så høj varme, medmindre jeg bare skal ligge på stranden hele dagen. Men jeg HADER simpelthen at svede! Men på trods af det, så er sommer altså bare bedre for mig! Lyset og varmen og den glæde der er omkring sommeren, gør mig bare i bedre humør! (: 
MEN... folk der har prøvet at vågne op til en frostklar morgen, med knaldblå himmel og frost på træerne, de er heller ikke tvivl om, at der ikke findes noget smukkere! Så kan sommeren rende og hoppe! :D 

Men... I dag kan intet slå mig ud. Jeg skal nemlig til rideundervisning i dag :D Og så husker jeg lige at bede min underviser om at tage et billede ;) 

Så måske ses vi senere? (;

xoxo Katty !

torsdag den 22. november 2012

Missekatten....

Så blev katten kørt til Valby i dag, så hun kunne blive steriliseret. Det var hårdt for mig at aflevere hende der, selvom jeg vidste hun skulle hjem igen ved en 2-tiden (: 
At lade nogle andre passe på min lille baby under en operation er ret svært. Selvom det er nogle meget dygtige mennesker. 

Men det gik altså godt (: Ingen komplikationer og gensynsglæden var stor :D
Dog har jeg det rigtig svært nu hvor vi er kommet hjem. Vil helst ikke gå fra hende overhoved, og slet ikke fordi hun piller sine krave af, i løbet af ingen tid :/
Og ja, den bliver spændt godt ind, men vil jo heller ikke kvæle hende! 
Jeg vil så gerne ud og ride i morgen og skal jo på arbejde lørdag og i biffen med min lillesøster på søndag, så SKAL jo gå fra hende :/ Vil bare slet ikke! 

Vil bare gerne have hun har det godt! <3

Lige nu sover hun på gulvtæppet UDEN krave på (: Men hun skal jo nok have den på i nat. Om hun vil det eller ej ... :/

















Billede af Heylo med din fine nederdel (krave) på.


Mig og kæresten afleverede Heylo hos dyrlægen i Valby kl 8.45 i morges og måtte jo have tiden til at gå, indtil hun skulle hente klokken 14.00. Så vi var b.la. i IKEA og kigge lidt på ting. (: Det var SUPER hyggeligt! Vi havde en rigtig kærestedag, hvor vi begge hyggede os! (:
Det bliver hårdt, at han skal være på arbejde helt til på søndag :/ Men så savner jeg ham jo bare endnu mere<3

xoxo Katty...

tirsdag den 20. november 2012

Boooooring...

Nøøøj det har været en kedelig dag i dag. -.-'
Har været så voldsomt træt og så ugidelig i dag.
Men så er det jo skønt, at jeg faktisk først skal i skole igen næste tirsdag :-D

Nyd resten af jeres uge (;

xoxo Katty.

mandag den 19. november 2012

Undervisning og personalefest :D

Og så så man lige mig være til undervisning med Lisa i fredags! :D
Det var bare MEGA fedt! 

For det første er Carina (min underviser) nok bare jordens sødeste menneske! Hun satte vores heste i boks, så vi kunne få slæbt udstyr ind og sadle op. (Det skal lige siges at vi tager ud til Carina, da hun har et ridehus.)
Hun var også utrolig forstående, da jeg begyndte at snakke om hvor meget tålmodighed der skal til med Sif. Hun var helt enig med mig i, at der skal en masse tid og tålmodighed til og hun gav mig nogle gode råd til hvordan vi bygger det her op stille og roligt (: Det var jeg rigtig glad for! 

Hun spurgte også om jeg havde fået købt helt nyt udstyr og jeg måtte jo, knap så stolt, vise hende min "pap"sadel. Så måtte jeg jo forklare hende, at jeg ikke havde råd til en Topreiter og derfor måtte nøjes med den der kopisadel.
Så kiggede hun lige lidt på mig og sagde "Vent et øjeblik" og så gik hun ellers i sadelrummet og puslede. Lidt efter kom hun ud med en Topreiter bomløs. "Den kan du godt låne mens du er her!" 
OH MY GOD!? :D Så jeg fik lige lov til til låne hendes super fine sadel. 
Og guess what?! Den lå F A N T A S T I S K !!!!! og jeg sad A W E S O M E i den! :D 

Sådan en må jeg have! Der er ikke noget at spille om! Jeg skal på en eller anden måde ha solgt den der papsadel og så få skaffet mig en Topreiter! Er helt oppe og ringe og prøver bare at lede overalt på nettet for at finde en der er billig! :D 

Har dog ikke så meget held, da de brugt ligger på omkring 5000,- :/
Fandt så lige ud af, at Topreiter selv sælger den på ratebetaling! :D Uuf! 

Men tænk både at skylde min far penge og Topreiter? Det kan jeg måske ikke rigtig lige overskue? Og slet ikke med min minimaløkonomi .... Pis oss! -.-' 

Nå, men undervisningen var altså SUPER! Og så fik jeg lige at vide, at de der små anspring hun laver til trav, det er anlæg til tølt? Nice! :D Så skal jeg da nok lade være med at brokke mig over dem ;) Og det at hun ryster på hovedet "det er hendes eget problem!" som Carina sagde ;) Super, så det lader vi også bare som om at vi ikke opdager hun gør :D 

Til sidst måtte min lille pruhest dog give op. Hun stod stille og ville ikke gå et skridt mere. Det gjorde hun et par gange og sidste gang gik den altså ikke. Jeg kunne ikke få hende til at skridte af ;) Da jeg så hoppede af, stod hun bare som Bambi på glat is, med benene godt ud til siden og hovedet helt ned til jorden og lignede en der skulle til at falde om :D Jeg tror måske hun var lidt smadret. ? Vi overvejede at bakke traileren ind i ridehuset og skubbe hende op. :D Men hun klarede den! 
Og så havde vi jo regnet med at den der trailer ville blive et kæmpe problem, fordi da hun sidste gang kørte i trailer, var da hun blev hentet hjem fra den prof. tilridning der knækkede hende. Så vi var lidt nervøse. Men der var INTET! :D Hun var fantastisk! 
Og så hedder det undervisning igen om en uge :D 


Og personalefesten... Tjoooh. Den var hyggeligt (: Lad os nu bare sige at jeg overbrækkede hele soveværelset da jeg kom hjem, hvilket jeg aldrig hat gjort i fuldskab før -.-' Så jo tak, det var en god aften :D Tak til min søde kæreste, der skiftede sengetøj og vaskede gulv midt om natten ;)

Desværre ingen billeder i denne omgang :/ Må se om ikke det kan lade sig gøre næste gang. 

xoxo Katty (;

torsdag den 15. november 2012

Maaaaange ting...

Jeg er blevet i tvivl?! Sådan rigtig godt og grundigt... 

Vil jeg i virkeligheden det her med at læse til pædagog? Jeg synes SERIØST der er SÅ mange ting der skal ordnes i løbet af de år jeg skal gå der... 

Vi har slet ikke tid til et liv ved siden af og det har jeg det lidt svært med. Kan ikke så godt li' det med at hele min verden skal dreje sig om skolen? 

Jeg vil gerne indrømme, at efter vi har startet nyt forløb her i denne uge, så har jeg endnu ikke læst en lektie, da jeg simpelthen ikke kan magte at læse 128 sider... Så en fra min klasse havde skrevet på facebook, at hun havde brugt 10 timer på at læse. 

10 TIMER!?

Jesus f*cking christ altså! Det er jo lang tid? Det gider jeg simpelthen ikke! Og jeg ved godt at en professions bachelor slet ikke er det samme som folkeskolen og VUC... Nej, det er jeg klar over. Men der må da være en grænse? 

Jeg vil gerne være pædagog. Altså ikke børnehavepædagog, med ridepædagog. Vil gerne kombinere det at hjælpe unge med hestene. Men jeg synes bare det er så kedeligt det med små børn? Og jeg glæder mig bare til at være færdig og komme ud i livet... Jeg gider helt ærligt ikke gå mere i skole! Og jeg har 3½ år endnu -.-' 


Aaaargh! Og så havde jeg lige troet, at jeg kun skulle være i skole til 11.05 igår, fordi skemaet er SUPER dårligt lavet. Så havde planlagt ting jeg skulle nå når jeg kom hjem og kun taget mad med til den bestemte tid. Men næææh nej... 14.45 havde vi fri. Tak for l*rt! 
Iiih! Så informer da ordentligt altså! 
Udover det, så havde vi en eller anden inkompetent lære, der ikke kendte tiderne. Så efter 11.05 fortsatte hun bare.Da vi så fortalte vi havde frokost pause til 12.10, så sagde hun bare "Nå? jamen i skal altså lige høre det her om børnekultur. Det tager kun 10 min." Og inden vi så os om, havde hun taget en halv time af vores frokost, som vi jo så ikke får igen i den anden ende -.-' 
Og skal man i kantinen, skal man mindst stå i kø i en halv time. Så det giver jo ikke ret meget tid til at spise i...? Jeg havde en RIGTIG dårlig dag i går... 

Men, i dag er den helt okay! (: 
Var godt nok meget træt i morges, og til vores årgangsoplæg (r*v til sæde-undervisning), havde jeg meget svært ved at holde øjnene åbne :/ 
Men heldigvis kunne jeg få lov til at køre hjem, da kæresten kom med bilen til Roskilde i forbindelse med, at han skulle på arbejde i Køge. Så han er ikke hjemme :/ 

Og så kom jeg skisme også lige til træning! :D Jubii! Men synes nærmest kun det er blevet hårdere? Har efterhånden gået der noget tid, 2 gange om ugen. Men der sker jo ikke noget? Mine knæ og ben og arme gør bare mere ondt. Mine mavemuskler er blevet bedre heldigvis! :D 
Er måske bange for at det er sygdommene der er ved at indhente mig :/ (Fibromyalgi og gigt)
Men vil snakke lidt med min mor om det her på søndag tror jeg (: 

Uuuh! Og så har jeg også fået bestilt sterilation (kan ikke stave til det) af missekatten (: Avleren skrev her den anden dag og sagde at mit gavekort udløb her den 1. december. Så Katrine fik lige lidt travlt her ! :D Men nu er det klaret. Den 22. november! 

Nu mangler jeg bare at sende mig selv til lægen -.-' Kan ikke tage mig sammen! Har fået ny læge efter jeg er flyttet hjemmefra, og det er lidt svært for mig at tage der hen, selvom det er nødvendigt :/ 
Må jo hellere få den der HPV vaccine når den nu er gratis og så må jeg også hellere få styr på mit stofskifte ;) 

Og i morgen skal jeg så til riderundervisning på Siffe for første gang! :D Jeg glæder mig SÅ meget! Håber på nogle billeder, så I kan se os! (: 
Og så håber jeg, at Carina (min underviser fra Stald Troldebo i Fårevejle) kan få noget godt ud af os! :D 


Ved der har været mange ting i dag, men nåede det jo ikke igår, så det måtte jo blive i dag ;) Men lige en sidste ting :
Har prøvet at centrere teksten. Hvad synes i om det? (: 

xoxo Katty (:

tirsdag den 13. november 2012

Kender I det...

... når man bare føler sådan en helt særlig connection til et andet væsen? 

Hvor dumt det end lyder, så følte jeg et kald, da jeg så min hest, Silkisif første gang. Hun kaldte på mig! Hun havde helt klart brug for mig. 
Jeg kom til at tænke på, da jeg var med Lisa i Jylland og hente Seyla, at jeg havde glædet mig helt vildt til at tage ud og kigge på hest og vælge og vrage i mellem dem alle. 
Men sådan blev det ikke og det var jeg egentlig lidt ærgerlig over. 

Men jeg fik jo noget andet? Min hest valgte mig! Det følte jeg virkelig! 

Jeg havde slet ikke planlagt at skulle have hest på det her tidspunkt, men Sif stod der på folden og kiggede på mig og jeg vidste bare, at hun skulle være min og vi skulle arbejde sammen! 

Vi har begge haft en grim oplevelse og nu skal vi videre sammen. 

Jeg har ført haft en hest, man bare satte sig op på og så red man bare. Der var ikke så meget pis. Hun var nem og lige til. Ikke kedelige, men nem. 

Sådan er Sif ikke. Sif har brug for en masse tid og tålmodighed. Ingen ved hvad der skete da hun var i tilridning og vi får det aldrig at vide. Derfor kan det være hvad som helst og derfor skal man være påpasselig med hvad som helst. 

Jeg snakkede med min mor om det i dag, da der er rigtig mange ting der står i kø oppe i mit hoved. Rigtig mange tanker trænger sig på omkring den her hest og vores videre samarbejde. For kan jeg klare det? Er jeg tålmodig nok? Kommer vi nogensinde ud på den anden side? 

Og ja! Jeg tror på vi kommer ud på den anden side, og når vi kommer derud. Så er vi et stærkt par! (:

Min mor fortalte mig, at det jeg laver med Sif nu, er faktisk noget jeg kan bruge i min uddannelse. Det skal jo ikke være en hemmelighed, at jeg ikke lige gider arbejde med almindelige børnehave- eller vuggestue børn, men gerne vil arbejde med adfærdsvanskelige unge og evt. omsorgsvigtede unge også. Og som min mor sagde, så knalder du jo heller ikke hånde i bordet, når du sidder overfor et barn, der kommer fra et voldeligt hjem. Ligesom at man ikke presser, når man arbejder med en hest, der har mistet tilliden til mennesker. (: det mindede mig om, at de to ting jeg vil med mit liv, slet ikke er så forskellelige fra hinanden. 

Jeg er rigtig glad for, at jeg har valgt, at have sådan en dejlig hest, der kræver så meget af mig! (: 

xoxo Mig! :D

mandag den 12. november 2012

En glad hestepige...

Kan se på mit sidste indlæg, at min drøm gik i opfyldelse nu...! 

Den korte eller lange historie? .... Naah, I kan ikke rigtig blive fri for den lange! (;

Jeg startede på uddannelsen i Roskilde og man lærer jo stille og roligt de andre elever at kende. Jeg begyndte ret hurtigt at snakke med en pige der hedder Lisa, fordi jeg fik hørt hun havde hest. Det viste sig så at hun havde islandske heste. Sådan nogle som jeg jo elsker! :D
Vi fik aftalt en dag jeg skulle ud og ride på hendes gamle vallak, Trymer. Hestene står hos hendes forældre og det var smadder hyggeligt. De var rigtig søde. Jeg nød virkelig at være tilbage i sadlen. Det gjorde noget helt særligt ved mig, noget jeg slet ikke kan beskrive. 
Da vi kom tilbage, så jeg en fin broget hoppe (jeg eeeeeelsker brogede heste), stå på folden og jeg spurgte ind til, hvad det var for en?
Lisa havde tidligere fortalt om en hest, der pt. stod stille og havde gjort det i et par år, fordi den var blevet "mishandlet" det sted den skulle tilrides prof. Eller, de ved ikke om den var mishandlet, men da den kom hjem derfra, var den knækket på alle tænklige måder og derfor fik den lov til at stå. Særligt omkring ørerne var den meget sky. Lisa fortalte så, at det var den brogede hoppe.
Jeg var smaskforelsket, lige så snart jeg så den!
Jeg fik lov til at give den en grime på og trække den ud og strigle. Hvilket gik helt fint (: 

De næste par dage red jeg hende og hun blev langsomt startet op igen. Lisa fortalte at hun var til salg og jeg begyndte straks at tænke i de baner. Jeg skulle jo arve 10.000,- her om ikke så længe? Så mon ikke? Desuden kunne hun få lov til at bo hos Lisa, da hende og hendes kæreste var flyttet på gård og hun snart skulle have sine heste hjem... Jo, det var lige mig!

Jeg fik pengene og hesten blev min, samme dag som jeg og Lisa kørte til Jylland og hentede hendes nye grå unghoppe Seyla. Vi var begge lykkelige hesteejere! 

Silkisif, som min så fint hedder, er en super skøn dame, som jeg slet ikke har fortrudt på noget tidspunkt! Har nu haft hende i en måned og jeg nyder virkelig at være tilbage i sadlen! 
I sidste uge købte jeg eget udstyr og følelsen var rar, på trods af de mange penge der måtte op af lommen. Eller der MÅ op af lommen, for pengene er lånt af min far, som jeg skal betale tilbage over nogle måneder. Puuuuha... :D 

Men nu har JEG en hest og udstyr! Jeg er en LYKKELIG lille pige! 

Pt. står hun stadig hos Lisas forældre, da Lisa har en lille hingst der hjemme, der først kan blive vallak til foråret ;) Så der kommer hendes nye hoppe og min hoppe hjem til Lisa! Vi kan næsten ikke vente! :D 

I og med at Sif, som hun bliver kaldt til dagligt, har været igennem så mange ting, så er der mange ting der skal på plads, men det hele skal gøres langsomt og med tålmodighed. 
På fredag starter Lisa og jeg til undervisning et par gange om måneden. Vi skal have nogle værktøjer, så vi kan få det til at fungere mellem os.
Desuden har jeg købt en klikker, så vi kan træne nu her til vinter, hvor jeg nok ikke kommer så meget ud og ride. 
Jeg skal ikke ødelægge chancen for at conecte med endnu en hest... (: 

Her på falderebet får I lige et billede af skønheden...!


xoxo Den Glade HestePige :D

P.S.: Mange af mine kommende indlæg vil komme nok komme til at omhandle billeder og træning med Sif! ;) Håber i kan klare det?! :D

onsdag den 12. september 2012

Nyt, nyt, nyt!

Okay, jeg har igen ikke fået skrevet i lang tid, men denne gang har det sine grunde. Hvis nogle overhoved fulgte med i det der skete med mit liv i Juni måned, så ville de opdage at jeg var stormende forelsket i en fyr. Og for at gøre en lang historie kort, så tog ham vitterligt røven på mig. Og jeg var virkelig ked af det, så havde på ingen måde lyst til at skrive om det. Jeg følte mig SÅ dum! Så derfor glemte jeg bloggen en stykke tid, til jeg havde det et sted jeg kunne klare det. 

Og det har jeg så nu... (: 

Jeg har nu en sød kæreste, som jeg har et MEGET seriøst forhold med. Vi er rigtig glade og jeg fik indset, efter 5 år, at han er min mand. Tænk at det skulle tage så lang tid? Nå, men det gjorde det altså (; 

Udover det, så er jeg startet på pædagoguddannelsen i Trekroner og er RIGTIG glad for det. Jeg har fået en super dejlig klasse og er kommet til at gå sammen med min veninde fra VUC, så det er jo bare fantastisk. Kæresten låner mig heldigvis tit bilen, så det er nemt at komme frem og tilbage. 

Der er dog en masse nye ting vi skal lære og det er tit noget meget tungt stof, men det må man jo tage med, hvis det er det man gerne vil. Udover de nye ting vi skal lære, er selve skolen også helt nybygget, så ingen ved hvordan noget fungerer og det hele er lidt rodet. Men skolen er rigtig flot og jeg er sikker på jeg bliver glad for at gå der (: Når de altså får lidt bedre styr på tingene derude... ;) 

Samtidig med at jeg har fået tilføjet noget i mit liv, føler jeg også jeg er begyndt at mangle noget nu :/
Siden jeg solgte min hest sidste år, har jeg ikke sådan rigtig følt, at jeg manglede hesten i mit liv, men det er jeg begyndt nu og der gør ondt. Jeg føler mig ikke hel mere på en eller anden måde og jeg kan næsten begynde at græde ved tanken om det. Det er hårdt, men det er jo en ganske dyr hobby, så det vare nok noget tid før jeg får råd til det.
Men jeg er virkelig så langt ude, at jeg tænker i detaljerede planer om hvordan jeg nu kunne få råd. At købe en hest er ikke noget problem, da jeg snart arver en sum penge, det er alt det betaling der kommer efterfølgende. Umiddelbart er en dyrlæge og en smed hist og her ikke et problem, men det er dyrt at have hest stående et sted. Tro mig, jeg har undersøgt det ned til mindste detalje! Det er ikke for studerende. 

Men jeg ved at der længere nede af vejen ligger en gård, hvor min mor kender hende der ejer den og jeg har lidt overvejet at høre om jeg kunne have en hest stående der til billige penge, hvis jeg vel og mærke selv passede den fuldstændig. Så de ingen ting skulle gøre. Det kan da ikke være særlig dyrt? Men jeg må indrømme at jeg er lidt nervøs for at lufte idéen for min familie og min kæreste. De syns jeg er sindssyg!
Hvilket muligvis har noget på sig? Men jeg kan bare mærke at jeg har brug for at have min helt store interesse i mit liv! Jeg mangler virkelig hestene i mit liv!?

Havde tænkt lidt på et føl, for jo, jeg vil da gerne ride. Men så kunne jeg gå og hygge om den og træne med den, indtil mit studie er færdigt, hvor jeg så kunne begynde på tilridningen af den. Jeg har måske ikke helt tid til at tilride en hest nu, hvor der er så meget med skolen. Det er jo et krævende projekt?

Men jeg ved det ikke... Jeg har indtil videre jo ikke pengene til kræet, så lige nu sker der ikke noget. Overvejede at vente til foråret og se. Det er jo den mørke og triste tid vi går i møde nu her. 

Nå, men jeg må hellere se at komme videre jo... 

xoxo Pædagogen (:

torsdag den 21. juni 2012

Jeg synes ikke i skal snydes for at se mine nye ting, jeg fik i går. 


Min mormor og morfar har været på ferie på Korsika og har købt disse flotte smykker med hjem!












Og disse smukke lysestager har jeg arvet af en rigtig sød gammel dame! De er SÅ smukke! Skal bare lige finde plads til dem (;


Har også arvet det SMUKKESTE spejl, men det må i altså se når det kommer op og hænge ;) 

Eksamenslæsning...

Tænk at byde et menneske at læse til eksamen i den hede ... Er du vimmer?! Min lejlighed er cirka 30 grader og jeg har katten, så kan ikke lave gennemtræk og åbne de rigtige steder -.-' Pyha! jeg er ved at smelte. Har desværre heller ingen have eller altan og det er VIRKELIG noget jeg mangler lige nu ... 


Men ja, jeg har altså været oppe og trække til min 24 timers psykologieksamen på B-niveau. Så nu sidder jeg og sveder over emnet "Familie, kærlighed og opdragelse". Emnet er faktisk helt fint. Det er udviklingspsykologi og omsorgssvigt, hvilket burde sidde på rygraden, da jeg jo fik 12 på c-niveau i det emne :D 
Men puha! Det eneste sted der ikke er for varmt, er inde i min seng, fordi der kan vinduet være åbent og solen står ikke direkte på det værelse... Så jeg ligger i min seng og flyder med alle mine papirer (; 


Tror også Heylo hader mig i dag. Jeg er slet ikke til stede og gider ikke lege med hende :/ Hun vader rundt om mig og miaver og tager mine papirer og bider i dem og træder rundt i mine bøger. "Se nu mig mor! Jeg er her også!" Hun er nu sød (: Men det kan godt være en lille bette smule irriterende <3 




Kender i forresten det, at man snakker i telefon i 2 timer med en sød fyr, uden at føles som lang tid? :i Det har jeg gjort 2 aftener i træk nu og det er virkelig svært at stoppe sig selv og lægge på, når hans stemme gør mig så skide glad og blød i knæene! :i
Jeg tror virkelig jeg er forelsket, sådan rigtigt! Det er så underligt, for det har jeg bare ikke været rigtig længe... Men det er en enorm fantastisk følelse og vil bare ha' at den bliver ved! <3 



Det værste er, at jeg kunne blive ved med at sidde her og skrive om hvor pisse fantastisk den dreng er i en uendelighed! Men så får jeg jo ikke lavet noget eksamenslæsning -.-' Æv! 
Man burde ikke lavet andet når man er forelsket - Det kan nemlig slet ikke lade sig gøre!!! 


xoxo Katty c",)

onsdag den 20. juni 2012

Ganske interessante tider... ;)

Puha, så skete der lige en hel masse og jeg har ikke rigtig fået skrevet... Selvom jeg (igen) lovede mig selv at blive bedre til det her... Måske ligger det bare ikke i kortene? Men på den anden side, så burde jeg. Bare for at få afløb for alle mine følelser ;) Så vi prøver, igen... 


Nå, men jeg er jo så flyttet hjemmefra i min egen FANTASTISKE lejlighed! :D Jeg elsker den! Det er bare min drømmelejlighed over alle drømmelejligheder i hele verden! Jeg har 76 km til mig selv, et dejligt køkken, et badeværelse med vaskemaskine, en stor stue og et passende stort soveværelse! Jeg er glad! :D Jeg lover der kommer nogle billeder på et tidspunkt, men er faktisk ikke kommet FULDSTÆNDIG på plads endnu... Så det må lige vente lidt ;) Ja, jeg har boet her i snart 2 mdr. og nej... jeg har endnu ikke alle mine ting. Men næsten :D Mangler faktisk bare et skoskab. Så mine mange sko har et sted at bo :D Selvom der faktisk slet ikke er plads til alle de sko :/ Jeg har nok for mange? Eller nej vent... det tror jeg ikke man kan få? Vel? 
Nå, men jeg mente altså at jeg skulle have lidt selskab i min kæmpe lejlighed, så jeg har købt den DEJLIGSTE lille missekat. Hun hedder Heylo og er en Hellig Birma (: Jeg vidste ret hurtigt det var sådan en kat jeg ville have. Deres temperament passede fuldstændig til mig og så er det jo nok jordens smukkeste kat! Så der varingen tvivl... Prisen er så lige et minus... Måtte give 5000,- for lille Heylo. En pænt skidt kg-pris. Men jeg synes hun er ALLE pengene værd! (: Men så har hun jo også stamtavle og er avlet et rigtig dejligt sted. 
Det nederste billede er fra da hun stadig boede hos avleren. Det øverste er fra dagen efter hun flyttede ind hos mig ;) Hun er faldet i søvn med sin fjerpind :D 
Nej, så hende bruger jeg en del tid på. 


For det ikke skal være løgn, er det slet ikke nok med ny lejlighed og kat... Nej nej... Igår blev jeg nemlig enig med min veninde om at hun skulle flytte hjem til mig midlertidigt, da hun blev snydt af udlejeren til den lejlighed hende og vores fælles veninde skulle leje... Tænk at folk kan være så ondskabsfulde?! Min veninde skal være ude af sin lejlighed til den første og har derefter intet sted at bo, så selvfølgelig kunne hun jo bo her! Jeg er jo en god veninde ;) Så det var også lige en interessant drejning tingene tog... Men glæder mig til at se hende hver dag i stedet for et par gange om måneden (: Desuden er det en win-win, da jeg ikke har så mange penge de her måneder pga. manglende SU, så at hun betaler halvdelen af huslejen i et par måneder, hjælper mig VIRKELIG! :D 
Så det bliver ret spændende! ;)


Og endnu en sød lille ting... jeg er hamrende forelsket... :i Historien er laaaaang og den vil jeg egentlig ikke kede jer med. Men lad os bare sige at der var nogle ting der faldt på plads mellem mig og ham lige pludselig ;) Så nu er jeg nok jordens lykkeligste lille pige <3 


Men kan i have en rigtig dejlig dag derude! :D 


xoxo Katty!

onsdag den 7. marts 2012

I'm sooooo sorry peeps!

Jeg ved det, undskyld! Nu er det bare super længe siden jeg har skrevet her inde. Og lovede ellers mig selv, at denne gang ville jeg skrive hver dag. Men er åbenbart ikke så super god til det her... MEN jeg vil øve mig! Og om ikke ret længe, vil  jeg fortælle jer om hvordan det er at være flyttet rigtigt hjemmefra!
Jep! Jeg skal nemlig ud og bo for mig selv. Jeg flytter officielt hjemmefra! :D

Nu har jeg jo prøvet det lidt før... Boede på skolehjem, da jeg tog landbrugsuddannelsen, var kun hjemme ca. hveranden weekend. Flyttede jo også til Jylland og boede på mit arbejder derovre. Der var jeg også kun hjemme hveranden weekend, så jo. Jeg har prøvet det lidt. Men nu er det med budget og egen lejlighed og selv lave mad og hele pisset! Og jeg GLÆDER mig! :D
Først var det meningen, at jeg skulle flytte sammen med mine veninder og vi har da også kigget på ret mange lejligheder. Men det er svært at finde en billig 4-værelses og her igår blev vi altså enige om, at vi nok bare er for forskellige. Eller, jeg er fra dem. De er meget ens åbenbart, men jeg nok mere voksen. (; Ikke et ondt ord om deres måde at leve på, jeg ville bare ikke leve sådan. Vores prioteter er bare MEGET forskellige. (:

Der er da også sket lidt nyt på kærlighedfronten :i Har fundet en sød fyr, ham kalder vi lige S og han er bare sød! Det var min veninde der satte mig op. Det er jeg ellers ikke så meget til. Men mødte ham egentlig også inden, hun satte os op. Vi var i byen og hendes nye kæreste L, havde så S med. Han virkede meget interesseret i mig, men jeg havde ikke rigtig tid til at flirte, jeg skulle drikke jo (; Men lidt senere på natten, fik min veninde så arrangeret en dobbeltdate -.-' Flot!
Men den gik godt og endte så ud i, at vi nok er tæt på at blive kærester. Jeg håber i hvert fald ;)


Så alt klapper bare for tiden! Mine veninder og jeg har det godt, når nu vi alligevel ikke skal bo sammen, jeg kan finde min egen lejlighed, som altid har været min drøm og jeg kan forhåbentlig snart slå dørene op til et nyt forhold, med en rigtig dejlig mand! <3 Jeg er en glad pige! :D