tirsdag den 6. december 2011

Eksamen

Så startede eksamenerne endelig! Fik juleferie i fredags, eller læseferie hedder det jo sådan set. Men ingen tid til at læse op til de første eksamen eller de 2 næste, for allerede i går var jeg oppe. I kriftlig dansk, puha! Jeg troede slet ikke jeg ville klare det, for det år har virkelig ikke været godt med afleveringer og den slags. Har ikke fattet en meter. Men tror det gik godt nok. (: Om ikke andet har jeg i hvert fald skrevet noget humoristisk og UDEN kommafejl! :D Eller det tror jeg, har i hvert fald rettet heftigt på det punkt. ;)
I dag kunne jeg så sætte flueben ved den skriftlige engelsk eksamen. Den var ikke lige så slem som den danske, men niveauet er også lige nummeret lavere. Så jeg tror nu egentlig det gik fint nok (: Sidder faktisk stadig inde til eksamen, men venter på min veninde skal blive færdig. Jeg er så sød jo ;)

På torsdag hedder det så mundtlig dansk og den gruer jeg virkelig for. Alle mundtlige eksamener er jo forfærdelige, men den danske er den værste. Netop fordi jeg har haft så svært ved opgaverne i dansk hen over året. Men jeg må jo bare prøve alt hvad jeg kan. I må i hvert fald gerne krydse fingre :D Derefter er det en 24 timers mundtlig engelsk eksamen på næste torsdag. Fik 10 på c-niveau, og selvom der selvfølgelig bliver stillet større krav når nu niveauet er højere og forberedelsestiden længere, så frygter jeg den slet ikke. Selvom jeg ikke synes jeg er voldsomt god til engelsk, må jeg jo kunne noget siden jeg fik 10 sidste år ;) Blær blær!! :D
Den 19. december hedder det så samfundsfagseksamen. Puha! Nej bliver virkelig tjøf! Jeg glæder mig ovehoved ikke, for fatter virkelig bjælle af det fag! Men heldigvis har jeg nogle gode veninder at læse op med :)
Så er det juleferie!!! :D Glæder mig virkelig til denne jul. Sidste år var rodet og hektisk, fordi jeg boede ovre i Jylland og altid skulle med færgen hjem sidst på aftenen. Men nu er det hele stille og roligt, bortset lige fra min mors sygdom :/ Men det går jo heldigvis bedre for hver dag.

Så nu vil jeg samle mine ting sammen og liste ud af lokalet og vente på min veninde ;)

Xoxo Katty :D

søndag den 27. november 2011

Jylehygge og mor endelig hjemme!

Så blev der endelig pyntet til jul, men nu er det jo også første søndag i advent, så nu må man jo godt (: Har ellers ikke været i julehumør indtil nu. Er lidt lang tid om at blive det egentlig. Men i dag! Der skulle det være, så der blev gjort rent og fundet julepynt frem ;) MEN...! Den mængde julepynt jeg har, var noget jeg fik, da jeg boede i Jylland på et LILLE værelse, så det passer slet ikke til mit nye store værelse der hjemme -.-' Så man kan faktisk slet ikke se jeg har pyntet op, fordi der så lidt :( ØV! Men så må jeg jo bare ud og ha' noget mere inden alt for længe.
Så nu sidder jeg på et nyrengjort værelse med en BETTE smule julepynt og høre julemusik :D Så bliver det da næsten ikke mere jul! Og så fik man jo adventsgaver i morges :D Wuhuu! Det er altså det bedste ved julen, alle de gaver man får! Det bliver jeg sq aldrig for gammel til! Jeg ELSKER simpelthen gaver! :D

Og så er min mor kommet hjem fra hospitalet i går. Det var rart at ha' hende hjemme, men også underligt. For hun er jo ikke rask. Hun er så dopet af medicin, at hun ikke rigtig kan ret meget. Men jeg må indrømme jeg nyder at hjælpe, selvom det kræver meget fra min side. Mere end normalt. Kan da sige, at jeg fra den ene dag til den anden er blevet MEGET bedre til at koge kartofler. FOLKENS! Det er slet ikke så nemt som man tror :p Men i går gik det skide godt og min mor sagde de var perfekte! :')
Men igen, det er rart at ha' hende hjemme, selvom det er underligt at hun ikke er rask.
Og undskyld, men hvad sker der lige for vejret i dag? Nu er vores hus meget lydt og det knager VIRKELIG meget når det bare blæser en lille smule. Men i nat og her til morgen O.o HOLY SHIT! Det har lydt som om hele min første sal har været ved at falde sammen. Jeg var ret overrasket over at jeg overhoved lå i min seng i morges og at taget overhoved var der endnu. Jesus dog altså...


Er det også så slemt hos jer? Eller er det bare meget lokalt!?

fredag den 25. november 2011

Hospitalsbesøg og en tur i byen

Vi besøgte min mor efter hendes operatione i går... Hun var træt og havde ondt, men det hele var gået godt. Men nu har hun ikke noget bryst mere. Det er lidt underligt. Det var egentlig også lidt underligt at se sin mor ligge der, helt hjælpeløs. Hjemme hos mig hedder det nemlig altid "Mor klare den!" Fordi det gør mor ALTID . (: men nu er mor indlagt, med brystkræft. Det er lidt vildt, men hun bliver heldigvis bedre og hun kommer hjem i morgen. Hvilket jeg glæder mig til! Det er hårdt at undvære sin mor!
Men hun havde det godt og vi var der nok en times tid, hvor vi bare snakkede om alt muligt. Lærke, min lillesøster, havde det ret svært. Hun fór rundt og alle kunne se det var påtaget, fordi hun ikke rigtig vidste hvordan hun skulle tackle det hele. Men hun er også kun 6. Hun underholdte helt klart personalet på hospitalet i hvert fald! Hehe ;) Hun er en lille charmetrold, der udemærket godt ved det!
Mor havde gaver med, på trods af, at hun var på hospitalet. Lærke fik nogle fine sko til den skolefest hun skal til i aften og så en smølfine med en seng. Jeg fik en halskæde, jeg havde udpeget nede i byen for længe siden. Tager den nok aldrig af! Den betyder alt for meget nu!
Men vi havde også gaver med til mor. Min mormor havde bestilt blomster fra os alle. De var supr flotte! Lyserøde roser.
Det var faktisk hårdt at besøge hende. Min stedfar er super sentimental, og det er min mor også, så for alle skyld, påtog jeg mig at være den der ikke blev ked af det og det var sq hårdt!!! Men jeg klarede det, selvom min mor græd. Det kan ellers altid få mig til det også.
Da vi skulle sige farvel, græd Lærke som en sindssyg. Det var som om hun havde sparet det hele sammen og lukkede det ud der. Men vi klarede det!
På vej hjem blev jeg sat af i Holbæk for at komme i byen med tøserne. Det var befriende, selvom det var torsdag. Så vi sov længe i dag. ;)

Nu sidder jeg bare der hjemme, med hunden og TV'et. Alene. Min stedfar og lillesøster er nemlig til skolefest. :D

onsdag den 23. november 2011

Kræft...

Så skete det også for mig og min familie. Kræft. Min mor fik konstateret brystkræft i fredags. Jeg tror egentlig stadig jeg er i chok? Hvordan skal man lige sluge sådan en oplysning? "Hej Katrine, jeg har fået kræft." BOOOOOM!
- Undskyld hvad? Det kan ikke passe? MIN mor har fået brystkræft? Hun havde godt nok sagt om torsdagen at hun skulle ned til Ringsted og tjekkes for det. På det tidspunkt var jeg mega bange for det, men folk havde efterhånden fået mig overbevist om, at det nok bare var væv og at jeg ikke skulle tage sorgerne på forskud. Så jeg var faktisk blevet helt rolig... indtil hun kommer hjem fredag aften og siger det. Der gik hele verden i stå. Jeg anede ikke hvad jeg skulle sige eller tænke. Jeg var bare... helt væk ?
Men jeg snakkede meget med hende om det. Vi snakkede det nærmest helt til døde, fordi jeg ville være 100% sikker på det hele. Det viser sig, at hun skal opereres allerede torsdag. Altså i morgen. Hun kommer hjem fra Ringsted lørdag. Hmm.. Og så skal hun komme sig. Hun siger det tager lang tid at komme sig, fordi hun skal i fuld narkose og så selvfølgelig fordi hun i forvejen har en sygdom der gør hende smadder syg. Hun mener den vil opføre sig voldsomt når hun bliver opereret. Efter jul og nytår, altså en gang til januar, skal hun så i kemo. Så taber hun sq håret?! Så skal jeg ha' en mor uden hår!? Hun siger hun ikke vil ha' paryk, men hellere end hue eller et tørklæde. Hmm? Jeg ville nok gerne ha' en paryk, hvis det var mig? Man kan jo få så meget der ser helt ægte ud i dag. Men det vil hun altså ikke.. Når hun så har fået kemo et stykke tid, skal hun ha' stråler for at få det sidste helt væk. Og selvfølgelig kommer det helt væk, ikk? Mor siger at 86% af alle med brystkræft overlever. Det er faktisk gode odds! (:


Personligt, havde jeg intet forhold til brystkræft før. Jeg mente det var lidt overvurderet. Men sådan er det vel altid indtil man selv prøver det?
Så hvad med jer? Hvordan er jeres forhold til denne forfærdelige sygdom, som nu har ramt min lykkelige familie? Kom RIGTIG gerne med erfaringer!